håndbold-GM
Klassisk opgør ved håndbold-GM
GSS er på guldkurs hos herrer og damer ved håndbold-GM for seniorer i Nuuk
Der står flere spændende kampe på programmet, når dommerne fløjter op til onsdagens kampe ved håndbold-GM i Nuuk. GSS er sikre på deltagelsen i herrernes mellemrunde, mens andre hold kæmper for at blive blandt de fire bedste, der giver adgang til vindernes mellemrunde.
Se: Galleri: Åbning af håndbold-GM
Herrerne fra GSS fra Nuuk bliver vindere af pulje A. Det blev en kendsgerning efter sejren over SAK fra Sisimiut tirsdag aften, hvor GSS vandt med 16-35. Nu kæmper Norsaq HC fra Aasiaat, K-33 fra Qaqortoq og SAK fra Sisimiut om den andenplads i vindernes mellemrunde fra pulje A.
Norsaq HC skal møde SAK onsdag eftermiddag. Aasiaat-holdet vandt over K-33 tirsdag eftermiddag med 34-29 og kan med en sejr over SAK gå videre til mellemrunden. En sejr til SAK vil betyde, at torsdagens kamp mellem SAK og K-33 bliver afgørende for hvem, der skal følge GSS til mellemrunden.
Klassiker
Onsdagens kampe bliver afsluttet med en GM-klassiker. Det er kampen mellem herrerne fra NÛK og Nagdlúnguak fra Ilulissat, der skal mødes i puljefinalen i pulje B. De har begge vundet stort over QNQ fra Qaanaaq og er nu sikre på at komme videre til mellemrunden. Men vinderne af onsdagens kamp tager 2 point med til mellemrunden.
Tabernes mellemrunde begynder torsdag, mens vindernes mellemrunde begynder fredag efter en dags spillepause til de fire hold i mellemrunden.
Damerne spiller en alle-mod-alle turnering. Der er GSS kommet godt fra start, og det er kun spørgsmål om, hvem de skal møde i finalen på søndag.
Kampen mellem SAK fra Sisimiut og NÛK fra Nuuk lørdag eftermiddag kan blive afgørende for, hvilket af de to hold der kommer i finalen. Kâgssagssuk fra Manitsoq og Nagdlúnguak fra Ilulissat skal spille mod hinanden onsdag eftermiddag, og vinderen af den kamp går videre til bronzekampen.
Hent topscorerlister og stillingen via links til højre
Her er tirsdagens resultater:
SAK – Nagdlúnguak (damer) 28-12 (15-7)
K-33 – Norsaq HC (herrer) 29-34 (14-20)
NÛK – Kâgssagssuk (damer) 32-15 (18-4)
SAK – GSS (herrer) 17-36 (7-14)
QNQ - NÛK (herrer) 16-35 (11-14)
Her er onsdagens program:
Kl. 14.30 Kâgssagssuk – Nagdlúnguak (damer)
Kl. 16.00 SAK – Norsaq HC (herrer)
Kl. 17.30 GSS – NÛK (damer)
Kl. 19.00 K-33 – GSS (herrer)
Kl. 20.30 Nagdlúnguak – NÛK (herrer)
Læs artikler om håndbold-GM her