Skip to main content

Borgmester kræver handling fra Naalakkersuisut

Borgmester i Qeqqata Kommunia, Malik Berthelsen, opfordrer Naalakkersuisut til at beslutte sig om vejprojektet snarest muligt.

- Siden foråret har vi talt med naalakkersuisoq for infrastruktur Hans Enoksen omkring vejprojektet mellem Kangerlussuaq og Sisimiut. Møderne har gået godt, men der har bare ikke sket handling fra Naalakkersuisut.

Det siger borgmester i Qeqqata Kommunia Malik Berthelsen (S) til Sermitsiaq.AG.

Derfor opfordrer han Naalakkersuisut til at snarest beslutte sig omkring vejprojektet.

- Vi håber på, at der bliver oprettet en vejkommissorium inden slutningen af november, og at ATV-sporet startes senest til sommer. For VVM-undersøgelserne har ellers været klar, men Naalakkersuisut har ikke godkendt undersøgelserne endnu. Vi håber på, at der nu sker handling fra Naalakkersuisut, fremhæver han.

Læs: Qeqqata Kommunia kræver afklaring om vejprojektet

Arktisk Zoologisk Have
Malik Berthelsen er skuffet over, at Naalakkersuisut kun fokuserer på andre kommuners infrastrukturprojekter, for der er ikke blevet fremlagt planer omkring indfrastrukturen i Qeqqata Kommunia.

- Naalakkersuisut arbejder på at tjene endnu flere penge på turismen. Her kan vi ellers tilbyde masser af muligheder, og hvis vi ikke får støtte fra selvstyret, vil det bremse udviklingen, siger Malik Berthelsen.

Han nævner, at der er masser af muligheder for at udvikle Kangerlussuaq omkring turismen, og at der vil komme flere muligheder omkring skisporten, hvis vejen bliver etableret.

- Og for eksempel har vi en kontakt med Aalborg Zoologisk Have, der vil etablere et Arktisk Zoologisk Have her i området. Men for at oprette det, kræver det også, at vejen bliver etableret. Her rummer det med masser af muligheder, som Naalakkersuisut ikke kan undgå at støtte. For i sidste ende vil hele landet tjene penge, lyder det fra Malik Berthelsen. 

Læs: Sisimiut har brug for et havneselskab

Velkommen til debatten
  • Sermitsiaq.AG ønsker en konstruktiv og god debattone blandt vores læsere uanset uenigheder. Overtrædelse af vores debatregler kan føre til udelukkelse.
  • Anmeldelser af grove kommentarer kan ske ved at klikke på "rapporter" eller ved at ”markere som spam”.

Forsiden lige nu

SENESTE NYHEDER