Playoff-kamp

Irsk betondefensiv holder nullet mod Danmark

Pione Sisto og Andreas Cornelius havde chancer til at score, men Danmark spillede blot 0-0 hjemme mod Irland.

Det danske fodboldlandshold har fortsat mulighed for at kvalificere sig til VM efter 0-0 hjemme mod Irland.

Men Danmark burde som minimum have taget en kneben sejr i den første af to VM-playoffkampe om en VM-billet til næste års slutrunde i Rusland.

Med det uafgjorte resultat har Danmark fortsat ikke vundet over Irland siden 1985. De fem seneste indbyrdes opgør er enten endt uafgjort eller med irske sejre.

Danmark havde bolden i to tredjedele af tiden og kom også frem til de største chancer i kampen.

Powered by Labrador CMS