Arctic Winter Games

Frivillig fra Bulgarien elsker Grønland: Jeg vil bo her

Det er ikke kun grønlandske frivillige, der bruger deres værdifulde fritid på at arrangere Arctic Winter Games. Der er frivillige fra mange lande

Nikolina Gosheva er rejst fra Bulgarien for at hjælpe til under Arctic Winter Games. Som frivillig arbejder Nikolina blandt andet i danseworkshoppen i NUIF, hvilket gør, at hun kan tage en masse positiv energi og latteren fra børnene med sig efter AWG2016, fortæller hun

Der er flest grønlændere og ikke mindst nuummiutter iblandt de frivillige til AWG i Nuuk.

Men blandt de mange dedikerede frivillige findes der også en gruppe frivillige fra en helt masse lande, for eksempel Bulgarien.

Once in a lifetime
Én af disse er Nikolina Gosheva fra Bulgarien. Nikolina har gennem sit arbejde besøgt Nuuk flere gange.

Det er på en af de ture, hun er blevet opmærksom på AWG 2016 – og dermed en mulighed for en oplevelse man ikke kan regne med at få mere end én gang i livet, som hun siger og uddyber.

- Under AWG samles de folkeslag, der fra naturens side har fået nogen af de hårdeste betingelser for at kunne overleve. Det er ikke noget man ser hver dag. De olympiske lege kan man altid tage til, AWG er en ’once in a life time opportunity’.

Smuk natur
Direkte adspurgt om hvad hun får ud af det, svarer den bulgarske frivilige:

- Jeg elsker Grønland og vil gerne bo her en dag! Det her sted gør mig rolig – menneskene er venlige og naturen smuk.

AWG2016 har omkring 1.700 frivillige, heraf en stor del virksomhedsfrivillige.

Stolt over frivillige
Udenlandske frivillige, som f.eks. Nikolina Gosheva, udgør omkring 90 personer i Nuuk og er rejst hertil bl.a. fra Bulgarien, Danmark, Canada og USA.

- I AWG2016 er vi selvfølgelig mega stolte af alle de frivillige og den enorme indsats de gør – det er vores oplevelse at de frivillige tager rigtig godt imod vores gæster og er med til at give dem oplevelser for livet, siger Maliina Abelsen, General Manager for AWG2016.

- Men det er klart at det gør indtryk, når folk køber en flybillet fra et land, som ikke umiddelbart har noget med Arktis at gøre, for at kommer hertil for at hjælpe.

Seneste AWG-historier:

Se billeder: GU indtaget af indianertrommer

Årets idrætsmand hjælper bordtennisspillerne

Kim Kielsen klar med trommen

Powered by Labrador CMS