Undskyld

Anden gang at Enoksen glatter ud

I foråret 2006 oplevede Hans Enoksen en lignende sag, der endte med en undskyldning

Hans Enoksen gav en daværende Great Greenland-direktør en undskyldning

Det er ikke første gang, at Hans Enoksen rydder op efter andre politikere og stikker en uforbeholden undskyldning.

Senest har han som Partii Naleraq-formand givet Tele-Posts koncernchef, Kristian Reinert Davidsen, en undskyldning. Den kom som følge af, at det nu ekskluderede Inatsisartutmedlem, Per Rosing-Petersen, var kommet med en række udokumenterede anklager om koncenchefens fortid.

Læs: Enoksen siger undskyld til Tele-direktør

Great Greenland
I foråret 2006 var Hans Enoksen, som dengang var formand for Siumut og for Naalakkersuisut, ude i en lignende situation.

Daværende Naalakkersuisutmedlem for fiskeri og fangst, Finn Karlsen, der dengang stod i spidsen for Atassut, og andre ledende medlemmer af partiet, anklagede den daværende direktør for Great Greenland, Michael K. Nielsen, for underslæb.

Michael K. Nielsen blev efterfølgende dels renset i en række revisionsrapporter, dels modtog han en officiel undskyldning fra Hans Enoksen.

Hæderlighed
- Jeg vil gerne på Landsstyrets vegne udtrykke min fulde opbakning til Great Greenlands ledelse. Landsstyret har ikke ønsket at rejse tvivl om direktør Michael K. Nielsens eller den øvrige ledelses hæderlighed. På vegne af Landsstyret ønsker jeg overfor Michael K. Nielsen, hans familie og Great Greenlands medarbejdere at undskylde alle gener som følge af den seneste tids omfattende presseomtale, fremgik det af pressemeddelelsen.

Urigtige anklager klæber til Great Greenland

Powered by Labrador CMS