To er sigtet i sag om falske 1000 kronesedler

To personer er sigtede i sagerne om falske pengesedler, der er i omløb i hovedstaden.

Nuuk Politi har de to første måneder af året modtaget i alt fire anmeldelser om falske 1000 kronesedler. De første falske sedler dukkede op den 18. januar 2020 i en restauration.

Siden anmeldte Nuuk Center to episoder, hvor falske pengesedler er blevet brugt.

Senest blev en 1000 kroneseddel konfiskeret af en person, der ville betale med sedlen i en butik den 5. februar.

- Ud fra de oplysninger vi har, kan jeg ikke sige noget om, hvorvidt de to personer har en relation. Men det spørgsmål indgår selvfølgelig i efterforskningen af sagerne, siger vagtchef i Grønlands Politi Søren Bendtsen.

- En person er sigtet for de tre første sager, der er anmeldt i januar, mens en person er sigtet for den seneste sag, siger Søren Bendtsen.

Vagtchef Søren Bendtsen oplyser, at begge sigtede i sagerne ikke er tilbageholdt, men at sagerne er til juridisk vurdering.

- Der bliver helt klart et retslig efterspil på disse sager. Men nu er de til juridisk vurdering, siger han.

Kommunikationsmedarbejder i Grønlands Politi Camilla Palmann oplyser desuden, at det er sjældent, at der er sager om falske penge i Grønland. Gennemsnittet er et par sager om året.

Stormvarsel for Tasiilaq
DMI har udsendt et kategori 2 stormvarsel for Tasiilaq, gældende fra den 6. marts 2024 kl. 09.00 til den 7. marts 2024 kl. 01.00. Stormen vil have vindhastigheder på 25-27 m/s fra nordøst, med...
Vellykket Snow Fest fejrede kreativiteten
Med en imponerende blanding af sne, musik og fællesskab blev årets Snow Fest i Nuuk afsluttet i weekenden. Mens den officielle vinder blev kåret, deltog de besøgende også aktivt i begivenheden, og...
Powered by Labrador CMS