Aluminiums-turne

Greenland Development, den amerikanske aluminiumsproducent Alcoa og Qeqqata Kommunia tager på turne til bygderne Atammik, Napasoq og Kangaamiut.

Beboerne i tre bygder får en status på aluminiumsprojektet. Foto fra et Alcoa-smelteværk i Island. Foto: Alcoa

Møderne finder sted i slutningen af juni, hvor borgerne får en status på projektet.

Fra Alcoas side deltager Kristján Halldórsson, der er midlertidig leder af selskabets kontor i Grønland. Han afløste Akitsinnguaq Olsen, der stoppede i forbindelse med, at hun stillede op til Landstinget for Inuit Ataqatigiit tidligere på måneden.

Konsulentfirmaet ERM er også med på turen i forbindelse med en større besøgsrejse, hvor virksomheden interviewer borgerne i bygderne på strækningen mellem Nuuk og Sisimiut om sundhed og sociale forhold. Dette arbejde er et led i en særlig miljøundersøgelse.

Powered by Labrador CMS