Knivstikkeri i Nanortalik

Et skænderi mellem et par udviklede sig til knivstikkeri, da en 50-årig kvinde stak sin jævnaldrende mand med en urtekniv i låret.

Poltiet i Nanortalik tilbageholder en 50-årig kvinde i fire uger for at stikke en urtekniv i låret på sin mand. Foto: Jørgen Chemnitz.

Under et drikkelag natten til torsdag begyndte et par at skændes, og kvinden blev tilsynladende så gal på sin mand, at hun stak ham med en urtekniv i låret.

– Manden har fået et syv centimeter dybt sår i låret, og kvinden er nu sigtet for vold og trusler på livet på manden, siger stationsleder i Nanortalik, Michael Poulsen.

Kvinden er tilbageholdt i fire uger, og kan forvente at komme i anstalten for en kortere periode.

Powered by Labrador CMS