kvindefodbold

DBU aflyser EM-revanchekamp

Det vækker stor ærgrelse på det danske kvindelandshold i fodbold, at Dansk Boldspil-Union (DBU) har set sig nødsaget til at aflyse fredagens udsolgte EM-finalerevanche mod Holland i Horsens.

- Hele mandag er gået uden forhandlinger, selv om vi har stået klar. Og det næste, vi hører fra dem, er en aflysning. Det virker helt uforståeligt, siger Pernille Harder.

I en pressemeddelelse fra Spillerforeningen udtaler landsholdets anfører, Pernille Harder, at landsholdet finder beslutningen unødvendig.

- Vi har glædet os så meget til at spille den revanchekamp. Og glædet os til at spille for vores fans, så vi er ærgerlige over den beslutning, DBU har truffet.

- Der har været masser af tid til at finde en løsning, men DBU har ikke ønsket at forhandle siden søndag aften.

- Hele mandag er gået uden forhandlinger, selv om vi har stået klar. Og det næste, vi hører fra dem, er en aflysning. Det virker helt uforståeligt, siger Pernille Harder.

DBU meddelte tirsdag formiddag, at fredagens kamp i Horsens var blevet aflyst, og at alle billetkøbere til den udsolgte kamp kunne få deres penge tilbage.

Ifølge DBU skyldtes aflysningen, at fodboldunionen ikke kunne imødekomme de krav, som Spillerforeningen havde stillet på spillernes vegne i forhandlingen af en ny lønaftale for landsholdet.

På grund af konflikten mødte spillerne ikke op som planlagt mandag i landsholdets træningslejr.

Powered by Labrador CMS