råstoffer

IA: Lad eksperter vurdere mineprojekter

Inuit Ataqatigiit er inspireret råstofsektoren i Australien, der bruger politisk uafhængige eksperter som rådgivere

Politisk uafhængige eksperter burde fungere som rådgivere for Naalakkersuisut, mener IA'ere

Inuit Ataqatigiit vil have et politisk uafhængigt organ til at frasortere useriøse investeringsplaner og mineprojekter. Forslaget kommer for at sikre, at administrationen bruger kræfter på seriøse henvendelser.

Det er medlemmer af Inatsisartut for Inuit Ataqatigiit Sara Olsvig og Naaja Nathanielsen, der har stillet et paragraf 37-spørgsmål, om Naalakkersuisut vil nedsætte et rådgivende organ. De har kigget på erfaringer fra Australien, hvor politisk uafhængige eksperter vurderer investeringsplaner og fungerer som rådgivere for regeringen.

- Det er vores tanke, at vi ved etableringen af et sådant råd kan få frasorteret useriøse investorer og useriøse investeringsplaner og projekter, således at der ikke bruges kostbar tid i administrationen på at arbejde med disse, siger Sara Olsvig og Naaja Nathanielsen.

Powered by Labrador CMS