Vi skal lære af Nutaarmiut

- Jeg vil gerne udtrykke mine dybeste medfølelser for alle i Nutaarmiut og familierne, der er ramte af tragedien.

Sådan skriver Arnánguak’ Blytmann, organisatorisk næstformand i Atassut.

- Jeg er dybt enig i, at man skal gøre forholdene bedre for kommunefogederne i bygderne. Alle bygder har behov for at have en kommunefoged, som kan være med til at forebygge kriminalitet. Dog synes jeg, at fokus på forholdene i bygderne ikke kun skal rettes til mangelen af disse.

- Der er nemlig rigtig mange forhold, der er skæve i bygderne, som man kan kigge på og gøre noget konkret ved.

- Vi ved, at personlige problemer kan føre til en tragedie. Derfor er det meget vigtigt, at vi alle, lige meget hvor vi bor, har mulighed for at snakke med nogen, når vi har behov for det. I bygderne har man nærmest kun telefonlinjerne, man kan henvende sig til, selvom man har behov for at sidde overfor en anden person, man kan snakke med. Dette vil kunne lade sig gøre, hvis kontormedhjælperne eller andre i bygderne rustes til at kunne hjælpe borgerne med at komme ud af deres problemer. Dette kan forebygge meget og kan være med til at bryde den negative sociale arv, der kører mange steder i Grønland, skriver Arnánguak’ Blytmann.

- Et eksempel kan være, at man kan ruste personer til at kunne snakke med nogen, der har været seksuelt misbrugte. Vi ved alle, at en ond cirkel med seksuelt misbrug kører i vort land. Seksuelt misbrug kan nemlig være med til, at der kan ske tragedier, som vi lige har oplevet.

- Tætte relationer i bygderne gør også, at kontorpersonalet ofte er inhabile overfor mange af borgerne i bygderne, hvor det omvendt også er svært for borgerne at henvende sig til dem, fordi man føler sig alt for tæt på den person, man skal henvende sig til.

- Derfor synes jeg, at man må tage problemstillingen op og drøfte, hvorvidt det er hensigtsmæssigt at lave besparelser på dette område.

Bedre information til borgerne
- Udover det synes jeg, at der skal gives bedre information til borgerne om eksempelvis underretningspligten. Dette skal gerne sikre, at alle børn i vort land lever under trygge rammer, siger Arnánguak’ Blytmann.

- Jeg ved, hvor tæt man lever i bygder. Dette kan nogle gange gøre det svært at underrette om familier, der lever i forhold, der kan være skadelige for børns fysiske og psykiske udvikling, fordi man er bange for, at det vil gå ud over én selv.

- Men man skal huske på, at man ved at underrette om sådanne forhold hjælper et barn, der kan ende med at gøre skade på sig selv eller andre i fremtiden, hvis det ikke får hjælp.

- Jeg håber, at vi alle i vort land vil lære af det, der er sket, og håber, at vi alle vil være med til debatten om de forhold, vi mener, der skal gøres noget ved i vort land. Hvis ikke vi åbner os og begynder at debattere, vil der ikke ske noget, og alt vil forblive, som det er nu, siger Arnánguak’ Blytmann.