Råstoffer skal afløse fiskeri
Råstoffer bliver for fremtiden et af Grønlands hovederhverv, og der skal flyttes arbejdskraft fra fiskeriet til udvinding af råstoffer, slår rapport fast.
Olie, guld og aluminium vil i fremtiden afløse rejer, hellefisk, krabber og torsk som de ressourcer, der skal bære den grønlandske økonomi. Det slår Det rådgivende udvalg vedrørende Grønlands økonomi fast i sin årlige redegørelse.
Udvalget skriver i rapport, "at udnyttelse af mineral- og energiressourcer kan blive et helt afgørende erhverv i Grønland." Det skal der tages højde for i uddannelses- og arbejdsmarkedspolitikken, for befolkningen skal forberede sig på, at det traditionelle hovederhverv, fiskeri, skal aflevere arbejdskraft til udvinding af råstoffer.
Det nuværende udvinding af mineraler består af guldmalm i Kirkespirdalen, som er blevet brudt siden 2003, samt olivin, der udvindes syd for Maniitsoq. De to produktioner har dog mest lokal økonomisk betydning. Men det kan ændre sig til få betydning for hele Grønlands økonomi, hvis det lykkes at udvinde andre stoffer. Der har været talt meget om olie, som flere selskaber leder efter i vandet i Diskobugten. En produktion af aluminium vurderes til at være tættere på.
"De store vandkraftressourcer kombineret med internationale bestræbelser på at begrænse udledning af CO2 og andre drivhusgasser gør, at Grønland også har potentiale til at blive hjemsted for meget energikrævende produktioner som f.eks. aluminium. Aluminiumsindustriens interesse i at udnytte vandkraft som energikilde har bl.a. ført til, at Island er blevet hjemsted for en betydelig produktion af aluminium. Det er i overensstemmelse med den interesse, der fra aluminiumsindustriens side nu rettes mod mulighederne i Grønland.", står der i rapporten.
Det er dog ikke et risikofrit mineraleventyr, der står og vinker ude i fremtiden. De grønlandske politikere skal derimod allerede nu tage højde for, at landet kan blive hjemsted for udnyttelse af råstoffer, for det er store projekter med tilsvarende høj risiko.
"Såfremt der i Midtgrønland bygges en aluminiumssmelter, vil det kunne udløse investeringer til vandkraftværker, ledningsnet og smelteren på i størrelsesordenen 15-20 mia. kr. Dette svarer til næsten det dobbelte af bruttonationalproduktet. Dertil kommer nødvendige investeringer i boliger og anden infrastruktur til nogle af de direkte og indirekte beskæftigede og deres familier. Dette vil ikke blot drastisk kunne øge landets muligheder, men vil - alt efter de nærmere ejer- og kontraktforhold - også kunne påføre landet en meget betydelig risiko i betragtning af projektets størrelsesorden.", vurderer rapporten.
Uddannelsespolitikken skal også indrettes, så der sikres kvalificeret arbejdskraft til produktionen af råstoffer.
/ritzau/