Retsplejeloven tages op i Folketinget

På basis af de afgørelser, der er faldet i Højesteret i 2009 om grønlandske borgeres manglende ret til at få deres anklager og domme fremsat på skriftlig grønlandsk, vil Siumut i Folketinget nu reagere, for at sikre at lovene ændres.

Siumut/Folketinget har netop modtaget en rapport fra folkeretsprofessor og advokat Ole Spiermann, der fastslår, at kun en ændring af den grønlandske retsplejelov, kan sikre grønlandsksprogede borgere ret til at modtage alle dokumenter i forbindelse med retssager mod dem på skriftlig grønlandsk.

På den baggrund har Siumut/Folketinget nu iværksat forarbejdet til et ændringsforslag af den grønlandske retsplejelov i det danske Folketing. Et forslag, der vil blive fremsat, så snart folketinget samles igen efter sommerferien.

Retsplejeloven er stadig et dansk folketingsanliggende, og det er derfor nødvendigt, at der sker et initiativ i Folketinget. Det tager Siumuts medlem Lars-Emil Johansen nu.

- Det er grundliggende forkert, at grønlandske borgere ikke for længst er sikret denne ret, og med indførelsen af Selvstyret, der gør grønlandsk til det formelle sprog i vores land, er det simpelthen en uacceptabel tilstand der bør ændres.
Nu har vi fået sagen grundigt belyst via den højeste ekspertise indenfor retssystemet, og på den baggrund agter vi at handle. Jeg er sikker på, vi kan skabe forståelse i Folketinget for, at en sådan ændring af den grønlandske retsplejelov nu er på sin plads, siger Lars-Emil Johansen.

Professor Ole Spiermanns rapport gennemgår situationen både i forhold til internationale regler på området og i forhold til Selvstyreloven, der har fastslået, at grønlandsk nu er det formelle sprog i Grønland og hvor grundtanken altså er, at man skal kunne betjenes – også i retssystemet – på sit eget sprog, og konkluderer:

- En genovervejelse af bestemmelserne om sprog i den grønlandske retsplejelov ville være en relevant udmøntning af denne grundtanke såvel som bemærkninger til § 20 i selvstyreloven.