Skolebus fik fartbøde

Politiet har haft fartkontrol af køretøjer i Nuuk. Den højeste bøde lød på 4.500 kroner.

Skolebus linie 4 kørte 54 kilometer i timen. Det får man en bøde for. Foto: Benny Kokholm

Omkring 30 person- og firmabiler måtte i dag hive kørekortet og vise det til færdselskontrollen, som politiet har haft et par gange i dag.

Deriblandt var en skolebus der kørte 54 kilometer i timen, på en vej hvor den kun måtte køre 40 kilometer i timen.

Dog fik en personbil den største bøde, som lød på hele 4.500 kroner, da bilisten havde overskredet hastighedsgrænsen med omkring 80 procent.

Politiet har netop uddannet en række politifolk, og har nu mandskab til løbende at kontrollere at bilisterne i Nuuk holder fartgrænserne, oplyser Politiet i Nuuk.

Powered by Labrador CMS