sermitsiaq.gl størst i Grønland

Den danskejede webavisen.gl havde i juli måned 23.819 unikke besøgende. Sermitsiaq.gl havde i samme måned 25.752 unikke besøgende

Sermitsiaq.gl og den danskejede webavisen.gl ligger i skarp konkurrence om at være Grønlands største internetbaserede nyhedsmedie. I juli vandt Sermitsiaq konkurrencen.

Sermitsiaq.gl nåede hele 139.758 besøg fra den 1. til den 31. juli, og af dem var 25.752 såkaldt unikke besøgende. I samme måned havde webavisen.gl ifølge egne oplysninger 23.819 unikke besøgende.

»Unikke besøgende« betyder, at opgørelsen er renset for »gentagne besøg.« Det vil sige, at hvis person A besøger for eksempel sermitsiaq.gl flere gange samme dag, så tæller han/hun i princippet kun som én besøgende.

Sermitsiaqs online-læsere benytter oftest en stille stund på jobbet til at læse de daglige nyheder. Normalt har sermitsiaq.gl derfor også færre læsere lørdage og søndage. Derfor er det meget tilfredsstillende, at sermitsiaq.gl har været så flot besøgt i juli, da en læsernedgang ikke ville være usædvanlig.

Powered by Labrador CMS