Unge iværksættere: DYE 2 på indlandsisen skal være vandrehjem

Anguak Lennert og Jakobine W. Lyberth planlægger ekstraordinære oplevelser for turister

DYE-2 blev forladt i slutningen af 1980’erne. Den tidligere radarstation DYE-2 ligger på positionen 66° 29′ 30″ N, 46° 18′ 19″ W i indlandsisen, og flyver man derind med helikopter, tager det cirka 1 time og 20 minutter fra Kangerlussuaq, der er den nærmeste civilisation.

Parret Anguak Lennert og Jakobine W. Lyberth har plan om at åbne et vandrehjem på indlandsisen, som ligger i den gamle amerikanske radarstation DYE-2.

Det skriver avisen Sermitsiaq.

DYE 2 er en gammel amerikansk radarstation, der var en del af radiokæden Distant Early Warning (DEW). Den blev forladt i slutningen af 1980’erne, da DEW-line stationerne fra Alaska over Canada og Grønland til Island blev nedlagt. I Grønland var der fire stationer: en ved Sisimiut, to på indlandsisen og den fjerde ved Kulusuk.

Kangerlussuaq blev brugt som forsyningsbase til Dye stationerne i Grønland. Hvis man flyver fra Kangerlussuaq til indlandsisen er Dye-2 tilgængelig.

Idéen opstår

I sin nytårstale sagde formand for Naalakkersuisut Kim Kielsen blandt andet: ”…I unge, hvis de ældre i samfundet skal have trygge omgivelser og trygge levevilkår at leve under, så vis jeres mod, som storfangernes efterkommere. Hold jer ikke tilbage, giv aldrig op, vis jeres styrke. I kan godt. Uddan jer, landet har brug for jer. Vores land skal fortsætte sin vej fremad…”

Da Anguak Lennert hørte formandens ord, tog han dem til sig og begyndte at arbejde for at virkeliggøre sin drøm.

- Hvordan kan vi gøre? Hvilke muligheder kan jeg udnytte? Hvad er billigst? Og ved at spørge os selv om det, begyndte vi at arbejde for at realisere vores drøm om et vandrehjem, siger Anguak Lennert.

Den gamle amerikanske radarstation dækker et areal på 36x36 kvadratmeter, og er meget høj. Stationen er på tre etager og har fire store generatorer. Da den var i funktion, var der et motionscenter, billardspil, bordtennis, fritidsrum og en bar.

Deres plan er at starte med, at ordne fire værelser, få sat gang i generatorerne, så der kommer elektricitet, og få etableret varmeforsyningen.

Du kan læse den fulde artikel i avisen Sermitsiaq. Få adgang til avisen her:

Powered by Labrador CMS