Patruljering af Nordgrønland

De næste to måender skal slædepatruljen SIRIUS patruljere kystlandet i Nordgrønland.

De aktuelle slædehold flyves ud med Twinn Otter fra patruljens hovedkvarter Daneborg og via Stations Nord ud til et i forvejen planlagt sted i Nordgrønland hvorfra de starter deres patruljering, oplyser Grønlands Kommando.

Udflyvning af slædeholdene blev påbegyndt den 3. marts og slutter i dag den 9. marts. Efter endt slædepatruljering af Nordgrønland fortsætter slædeholdene ned langs kystlandet af Nordøstgrønland til patruljens station Daneborg. SIRIUS forårspatruljering afsluttes i juni.

SIRIUS har siden den 20. januar været i gang med deres slædepatruljering af kystlandet af Nordøstgrønland og er nu også i gang med slædepatruljeringen af Nordgrønland.

Powered by Labrador CMS