Betænkning: Naalakkersuisut bør ikke sagsbehandle licenser

Tildeling af fiskerilicenser bør ske i en licensstyrelse, lyder Fiskerikommissionens anbefaling.

De seneste dage har budt på heftig debat om, hvordan tildeling af fiskerilicenser finder sted her i landet.

Stridens kerne er, at det har været og i princippet stadig er muligt at ringe direkte til naalakkersuisoq personligt med et ønske om at blive indehaver af en licens.

Ifølge nuværende naalakkersuisoq for fiskeri, Aqqaluaq B. Egede, har det ligefrem været kutyme, hvilket bekræftes af embedsmænd i Departementet for Fiskeri og Fangst.

Ifølge departementet har embedsfolk straks overtaget sagsbehandlingen af den type anmodninger om licens fra naalakkersuisoq, men sagsbehandlingen af licensanmodningen er altså fortsat i departementet.

Sikrer ikke armslængde

Netop den model sikrer ikke et såkaldt armslængdeprincip i forvaltningen. Det konkluderede Fiskerikommissionen i sin betænkning, der udkom sidste sommer.

Anbefaling fra kommissionen:

Fiskerikommissionen anbefaler følgende indarbejdet i fiskeriloven:

- at der som grundlag for forvaltningen af fiskeriet indføres/udvikles princip om armslængde i forvaltningen, - at der i en kommende ny fiskerilov etableres en særskilt licensstyrelse under Naalakkersuisut med i loven nærmere beskrevne opgaver og beføjelser, som beskrevet i betænkningen, og

- at der oprettes et klageorgan.

Et mindretal bestående af repræsentanten fra SQAPK kan ikke gå ind for armlængdeprincippet i forvaltningen.

Kilde: Fiskerikommissionens betænkning

Manglende armslængde i forvaltningen er uheldig, når det drejer sig om at forhindre forskelsbehandling og at undgå begunstigelse af nogle borgere eller erhvervsfolk med eksempelvis fiskerilicenser.

Netop derfor foreslog kommissionen oprettelsen af en såkaldt licensstyrelse, der fjerner sagsbehandlingen af licensansøgninger fra Naalakkersuisut:

- Den mest oplagte måde at omsætte armslængdeprincippet til praksis er at fastsætte rammevilkårene for fiskeriet ved lov, og at loven kun i beskedent omfang delegerer beslutningskompetence til Naalakkersuisut.

- Når delegation så finder sted, vedrører det fastlæggelse af uddybende bekendtgørelser på baggrund af overordnede retningslinjer i loven og ikke konkret sagsbehandling, skriver kommissionen i rapporten., skriver kommissionen i rapporten.

Bred opbakning til at indføre armslængde

En licensstyrelse vil ifølge kommissionen sikre "klar adskillese af politiske beslutninger om principper og retningslinjer på den ene side og administrationen af disse på den anden side."

Tidligere næstformand i den nu nedlagte kommission, Peder Andersen, siger til Sermitsiaq.AG, at der var stor opbakning blandt parterne i Fiskerikommissionen til at få indført et armslængdepincip.

Dette fremgår også af betænkningen. I afsnittet om indførelse af et armslængdeprincip og en licensstyrelse er det kun foreningen af kystnære hellefisk fiskere SQAPK, der har haft indvendinger, og disse er taget med i en mindretalsudtalelse:

- Et mindretal bestående af repræsentanten fra SQAPK kan ikke gå ind for armlængdeprincippet i forvaltningen, står der i betænkningen.

Etableringen af en licensstyrelse vil ifølge kommissionen ikke bare sikre armslængdeprincip i forvaltningen men også en mere bæredygtig udnyttelse

Powered by Labrador CMS