Air Greenland dækker hvis du strander

Hvis du strander og er i en anden by, end den, du bor i, så sørger Air Greenland for overnatning og bespisning.

Air Greenland dækker opholdsomkostninger for passagerer, der strander. Foto Jørgen Chemnitz
Offentliggjort

Hvis strejken blandt Air Greenlands kabinepersonale bliver en realitet, og det betyder, du sidder fast i enten Danmark eller i Grønland - og ikke er i den by, du bor i, så dækker Air Greenland opholdsomkostninger for passagerer, der strander.

Det oplyser Grønlands Forbrugerråd og bekræftes af Christian Keldsen, salgs- og marketingdirektør, Air Greenland:

- Vi sørger for hotel og spisebilletter hver eneste dag, der strejkes. Og hvis man eksempelvis opholder sig hos venner og familie, skal vi have dokumentation for ekstra udgifter, før man kan få sine udgifter refunderet.

Powered by Labrador CMS