Nationaldag i Odense

Grønlands nationaldag bliver fejret i Odense, i Det Grønlandske Hus med brunch og efterfølgende optog mod rådhuset

Privatfoto: Optog på grønlands nationaldag i Odense
Offentliggjort

Festen i Det Grønlandske Hus i Odense starter klokken 9:30 med brunch og derefter optog gennem byen med grønlandske faner og sang. Optoget modtages til reception på Odense Rådhus i festsalen, hvor Rådmand Peter Rahbæk Juel og Maliina L. Lyberth repræsentant for de grønlandske studerende holder årets nationaldagstaler.

Efter receptionen åbner Det Grønlandske Hus sin nationaldagsudstilling med kunstner Thue Christiansen, der blandt andet er kendt for at være skaber af det grønlandske flag. Thue Christiansen er også gæstetaler sammen med Martha Abelsen, formand for KANUKOKA (De Grønlandske Kommuners Landsforening).

Festen fortsætter med en traditionel kaffemik og lagkage. Christian Søgaards Trio spiller op til dans kl. 14.30, og kl. 16 overtager foreningen Umiaq, den grønlandske forening i Odense, festlighederne.

Også lokale grønlandske foreninger rundt om i regionen, vil fejrer nationaldagen.

Powered by Labrador CMS