Grønlands Erhverv vil forbedre skole

Grønlands Erhverv sætter sig i spidsen for en kampagne med fokus på, hvordan samfundet løser problemerne i folkeskolen.

Grønlands Erhverv ser gerne, at folkeskolerne forbedres, så elever kan have bedre forudsætninger for at starte og færdiggøre en uddannelse efter folkeskolen.

Kampagnen har fire sigtepunkter:

  1. Undervisningen i skolen skal have et højt fagligt niveau.
  2. Alle børn skal gå i moderne skoler.
  3. Både stærke og svage elever skal lære mest muligt i skolen.
  4. Alle skoler skal have dygtige ledere.

- I dag ruster folkeskolen ikke vores børn til fremtiden. Derfor henstiller vi til politikerne, at der igangsættes konkrete initiativer, som kan løfte niveauet i folkeskolen. Initiativer, vi ved er nødvendige, for at de kommende generationer får kompetencer til at varetage de job, der bliver skabt. Det sikrer udviklingen af samfundet, så Grønland bliver økonomisk selvbærende, og børnene får en god fremtid, skriver GE i en pressemeddelelse.

Forbedringer

Grønlands Erhverv erkender, at der sket forbedringer, hvor flere unge gennemfører en uddannelse. Men halvdelen af de 25-34-årige i Grønland har folkeskolen som deres højeste uddannelse.

Ifølge GE fører dette til problemer i erhvervslivet, hvor 62 procent af medlemsvirksomhederne i Grønlands Erhverv mangler kvalificeret arbejdskraft.

- Derfor skal vi reagere nu. Udviklingen skal nemlig gå meget hurtigere, og det kan lade sig gøre, lydet det.

I løbet af efteråret skal GE holde møder og andre begivenheder, der sætter fokus på folkeskolen og hvordan nødvendige forbedringer kan gennemføres. GE oplyser, at kampagnen kan følges på deres facebook side og på deres hjemmeside.

- Dygtige lærere er afgørende; deres arbejde skal anerkendes. Gode fysiske faciliteter er en forudsætning for god indlæring, og eleverne skal lære at begå sig i en digital, globaliseret verden. Derfor skal faciliteter, værktøjer og undervisningsmaterialer være optimale på skolerne.

Alle elever skal lære mest muligt i skolen, lyder det fra GE.

- Det er fire vigtige skridt på vejen til at skabe den folkeskole, vores børn fortjener. Ingen af de fire punkter kan løses i dag. Men vi kan begynde i dag, hvis den politiske vilje er til det.

Kampagnen kan følges på Facebook (Sulisitsisut), på GE’s hjemmeside www.ge.ga.gl, og i løbet af

efteråret gennemføres møder og andre begivenheder, som sætter fokus på folkeskolen og hvordan de nødvendige forbedringer kan gennemføres.

Powered by Labrador CMS