Kuupik utilfreds med redegørelse

Formand for naalakkersuisut Kuupik Kleist vil drøfte kritisk CIA-sag med sine regeringskollegaer, inden han vil drage konsekvenser

Kuupik Kleist er utilfred med redegørelse af CIA-flyvninger i blandt andet Grønland. Foto: Jørgen Chemnitz

Formand for naalakkersuisut mødtes for få timer siden med udenrigsminister Lene Espersen for at få en redegørelse om CIA-flyvninger og forlydender om, at tidligere udenrigsminister Per Stig Møller ikke helhjertet undersøgte påstandene om CIA-flyvninger med fangere i blandt andet i Grønland.

En embedsmandsundersøgelse, der blev iværksat i 2008.

Efter mødet med Lene Espersen, var det ikke en udelt begejstret Kuupik Kleist, der forlod udenrigsministeriet.

- Var du tilfreds med det svar du fik?

- Det vil jeg ikke svare på, siger Kuupik Kleist, der blandt andet havde spurgt udenrigsministeren om, hvordan den daværende amerikanske ambassadør, James P. Cain i et dokument til Washington, havde anført at Danmark ikke helhjertet ønskede en undersøgelse af CIA-flyvningerne.

Efter mødet med Lene Espersen, betegner Kuupik Klesit stadig affæren, som en alvorlig sag for Grønland og regeringen.

- Jeg sagde til udenrigsministeren, at jeg ville vende tilbage senere om den grønlandske holdning og eventuelle konsekvenser, når jeg har drøftet spørgsmålet med min regering, siger Kuupik Kleist, der ikke specifikt vil fortælle, hvilke elementer af redegørelsen Lene Espersen, han ønsker at diskutere nærmere.

Til spørgsmålet, om han var overrasket over indholdet af ministerens redegørelse, svarer Kuupik Kleist, at han nok havde været mere overrasket for 10 år siden.

Samtidig tyder alt på at Grønland i lyset af de nye afsløringer vil forsøge at ændre på den udenrigspolitiske kompetence, så lignende sager ikke opstår igen.

Powered by Labrador CMS