Chefredaktøren anbefaler: Kommuner og selvstyret må give aktindsigt om gyldne håndtryk

Hvis journalister søger om aktindsigt i fratrædelsesbeløbtil ledende medarbejdere i kommuner og selvstyret, kanoplysningerne ikke holdes tilbage, mener ombudsmanden.Det er konsekvensen af Lars Møller Sørensen-sag.

Herrnhut, tidligere universitet, ombudsmand
Ombudsmanden fandt, at en oplysningom en tidligere kommunaldirektørsfratrædelsesgodtgørelse var omfattet afoffentlighedsloven.

Kim Blokbo, retschef hos Ombudsmanden for Inatsisartut, har en klar holdning til, hvad der er konsekvensen af ombudsmandens udtalelse i sagen om tidligere kommunaldirektør i Kommuneqarfik Sermersooq Lars Møller-Sørensens fratrædelsesgodtgørelse på cirka 1,5 millioner kroner.

Afgørelsen betyder, at både selvstyret og kommuner fremover giver medier aktindsigt i fratrædelsesbeløb – i almindelig tale gyldne håndtryk - til medarbejdere i ledende stillinger, siger ombudsmandens retschef.

- Når ombudsmanden er kommet med en klar holdning til det her, så antager ombudsmanden, at der fremover bliver givet aktindsigt eksempelvis til journalister, der anmoder om aktindsigt i et fratrædelsesbeløb. Det gælder som udgangspunkt alle fratrædelsesbeløb, uanset om den, der er fratrådt sin stilling, har haft en chefstilling eller ej, og uanset om vi taler selvstyret eller aktuelt om en kommune, siger Kim Blokbo.

For det var en kritisabel afgørelse, at Kommuneqarfik Sermersooq afslog Sermitsiaqs journalist aktindsigt i den tidligere topdirektørs fratrædelsesgodtgørelse.

Det skrev Inatsisartuts ombudsmand både i en udtalelse den 17. maj og i en pressemeddelelse den 10. juni.

Kommuneqarfik Sermersooq har dermed fået en klar og uforbeholden kritik fra ombudsmanden for at have givet Sermitsiaq afslag på en anmodning om aktindsigt i tidligere kommunaldirektør Lars Møller-Sørensens fratrædelsesbeløb. Umiddelbart efter ombudsmandens udtalelse valgte kommunen at give Sermitsiaqs medarbejder aktindsigt i Lars Møller-Sørensens fratrædelsesgodtgørelse, der var på knapt 1,5 millioner kroner.

Chefredaktøren anbefaler:

Denne artikel er hentet fra avisen Sermitsiaq og udvalgt af chefredaktør Dorthe Olsen.

Du får dermed som netlæser adgang til en avisartikel, der normalt koster penge. Vi håber, at artiklen kan illustrere, at aviserne er andet og mere end nyheder, der typisk ender som citathistorier på gratismedierne. Avisernes store kvalitet beror også på dybde og baggrund og ikke mindst velskrevne personhistorier.

Håber du bliver inspireret til at tegne et prøveabonnement, så du bliver bedre klædt på til at følge samfundsudviklingen.

Få et tilbud på avisen - ring 38 39 40 eller mail adm@sermitsiaq.ag

Samtidig fik vi aktindsigt i tidligere direktør for anlæg og miljø, Hans Henrik Winther Johannsens fratrædelsesbeløb på godt en million kroner. Aktindsigterne blev givet i kølvandet på, at kommunen havde taget ombudsmandens udtalelse til efterretning.

Det fortalte vi fredag den 10. juni i artiklen Kommuneqarfik Sermersooq fik en røffel: Ombudsmanden kritiserer hovedstadskommunen”.

Ombudsmanden fandt, at en oplysning om en tidligere kommunaldirektørs fratrædelsesgodtgørelse var omfattet af offentlighedsloven.

Kommuneqarfik Sermersooq havde håndteret og fortolket anmodningen sådan, at fratrædelsesgodtgørelsen ikke var omfattet af loven, når oplysningen drejede sig om en persons private, herunder økonomiske forhold.

Kommunen mente heller ikke, at den skulle give aktindsigt i Lars Møller-Sørensens fratrædelsesgodtgørelse, ”idet hemmeligholdelse efter forholdets særlige karakter var nødvendig for at beskytte private og offentlige interesser”.

Men det var ombudsmanden lodret uenig i.

- Aktindsigt i fratrædelsesbeløbet sagde intet om den tidligere kommunaldirektørs økonomi, men blot hvilket beløb, han fik, fastslår retschefen.

Omfattet af offentlighedsloven

Ombudsmandens vurdering var, at oplysningen af Lars Møller-Sørensens fratrædelsesgodtgørelse både var omfattet af offentlighedsloven og oplysningen ikke sagde noget om den tidligere kommunaldirektørs private økonomiske forhold. Derfor ville aktindsigt ikke afsløre noget om hans privatøkonomi, sagde ombudsmanden.

Er ombudsmandens udtalelse i sagen om klagen over Kommuneqarfik Sermersooqs afslag på aktindsigt til Sermitsiaq retningsgivende?

- Ja. Kommer vi i en tilsvarende situation fremover, vil ombudsmanden mene det samme. Som tidligere nævnt sondres der ikke mellem selvstyret og en kommune. Hvis der anmodes om aktindsigt i fratrædelsesbeløbet vil oplysningen som udgangspunkt skulle udleveres. Ombudsmandens konklusion er, at et fratrædelsesbeløb som udgangspunkt ikke kan undtages fra aktindsigt - og det er jo overvejende fratrædelsesbeløb til enkeltpersoner i chefsegmentet medierne interesserer sig for, siger Kim Blokbo.

Efter gældende reglerne i chefoverenskomsterne har alle chefer i kommuner og selvstyre ret til 18 måneders fratrædelsesgodtgørelse ved ”uansøgte fratrædelser”.

- Udgangspunktet er, at ønsker man som arbejdsgiver at skille sig af med en medarbejder må man overveje, hvad årsagen til dette er. Mener man, at den pågældende har gjort sig skyldig i forsømmelser i alvorlig grad vil dette i en række tilfælde kunne føre til afskedigelse eller eventuelt bortvisning. Hvis dette ikke er tilfældet, kan samarbejdet ophøre ved indgåelse af en fratrædelsesaftale. Fratrædelsesaftalen er så at sige udtryk for, at den pågældende ikke har misligholdt sit ansættelsesforhold, siger Kim Blokbo.

Vil det med ombudsmandens aktuelle udtalelse sige, at hverken Grønlands Selvstyre eller en kommune kan indgå fratrædelsesaftaler for eksempel med departementschefer og kommunaldirektører og hemmeligholde, hvor stor en pose penge cheferne får med sig, hvis en journalist søger aktindsigt?

- Jeg ønsker ikke, at synge med på melodien om ”hemmeligholdelse.” Det er en journalistisk vending. Ombudsmanden er upartisk. Ombudsmanden har konkluderet, at fratrædelsesbeløbet som udgangspunkt ikke kan holdes tilbage, men at man ikke kan få aktindsigt i hele fratrædelsesaftalen. Set fra jer journalisters side er beløbet formentlig også tilstrækkeligt, da I typisk ønsker at vide, om en offentlig ansat chef har fået fuld fratrædelse svarende til 18 måneders løn eller mindre, siger Kim Blokbo.

Den tidligere kommunaldirektør i Kommuneqarfik Sermersooq fik et engangsbeløb svarende til 12 måneders løn. Engangsbeløbet udgjorde 1,4 millioner kroner. Hertil kom et pensionsbeløb på godt 90.000 kroner. Eller næsten 1,5 millioner kroner i alt.

Powered by Labrador CMS