udkantsgrønland

Kirkegaard skeptisk overfor flytteforslag

Siumuts politiske ordfører, Jens-Erik Kirkegaard, stiller spørgsmåltegn ved, hvordan man vil rekruttere arbejdskraft, hvis 600 job flyttes ud på kysten

Siumuts Jens-Erik Kirkegaard

De tre borgmestre i Qaasuitsoq, Qeqqa og Kujalleq foreslog på et pressemøde tirsdag, at en lang række offentlige arbejdsplaser bør flyttes fra Nuuk og ud på kysten.

Det er tanken, at den første udflytning af de 600 arbejdspladser fra Nuuk skal give kontorrum til hjemtagelse af flere politiske områder fra Danmark og dermed fremrykke Grønlands selvstændighed, lød det blandt andet fra Jørgen Wæver Johansen, Hermann Berthelsen samt Ole Dorph, alle fra Siumut, på pressemødet, der foregik på Hotel Hans Egede i Nuuk.

Læs: Forslag: Her skal 600 Nuuk-job flyttes hen

Grundig analyse
Medlem af Inatsisartut og Siumuts politiske ordfører, Jens-Erik Kirkegaard, har endnu ikke besluttet, om han er for eller imod for de tre borgmestres forslag.

- Ud over at tænke på at flytte arbejdspladser rundt på kysten, er det lige så vigtigt at diskutere, hvordan hele Grønland kan få økonomisk vækst, siger Jens-Erik Kirkegaard til KNR.

Læs: Borgmestre vil have flyttet offentlige arbejdspladser ud på kysten

Mangler i rapporten
Ifølge KNR er Aqqaluaq B. Egede (IA) og Per Rosing-Petersen (PN) meget positive overfor borgmestrenes forslag.

Dog var Jens-Erik Kirkegaard mere forbeholden.

- De 600 ansatte, de har også mand eller kone, hvis de har familier og ikke vil flytte med, hvordan rekrutterer man så arbejdskraft ude på kysten. Det er mange gode elementer i den rapport, men der er også en del, der mangler at blive besvaret, siger Jens-Erik Kirkegaard til KNR.

Læs også:

Intet prisskilt på udflytningsplan endnu

Flytteforslag deler vandene

Modstand mod udflytning fra Demokraterne i Nuuk

Læs borgmestrenes rapport her

Bør der flyttes arbejdspladser ud i landet - Hvad mener du?

Powered by Labrador CMS