Gå til hovedindhold

Kim Kielsens store dilemma

Inatsisartut har fremlagt en ny dagsorden for efterårssamlingen, hvor man må kigge langt efter en ny fiskerilov. Den optræder ikke. Hvad er forklaringen?

Naalakkersuisoq for Fiskeri Erik Jensen har før regeringsballaden forklaret, at Naalakkersuisut vil fremlægge en fiskerilov, der ligner den, som blev fremlagt sidste år, og som blev skrottet på grund af valget.

Stor undren og vrede

Det vakte stor undren, og hvad der ligner vrede hos KNAPK og Grønlands Erhverv, at der åbenbart ikke skulle ændres i det oprindelige forslag fra 2017, som åbent erkender, at det vil koste dyrt rent samfundsøkonomisk at gennemføre dette forslag.

Forvirringen var derfor stor, da Naalakkersuisut ikke fik den indleveret inden for normal deadline til efterårssamlingen i år. Naalakkersuisut oplyste imidlertid til Formandskabet for Inatsisartut, at man vil efteranmelde fiskerilovsforslaget per 21. september. Datoen holdt imidlertid ikke stik. Formandskabet for Inatsisartut har ikke modtaget nogen efteranmeldelse, erfarer Sermitsiaq.AG, og derfor optræder den ikke på den opdaterede dagsorden, der måtte laves på grund af udsættelsen af efterårssamlingens start.

Politisk selvmord?

Den vigtige lov, der kan få enorme konsekvenser for grønlandsk økonomi, kan imidlertid fortsat nå at blive efteranmeldt og skubbet ind på dagordenen til en førstebehandling. Det store spørgsmål er imidlertid, om det vil være politisk selvmord, hvis Kim Kielsen vælger at sidde for bordenden af en mindretalsregering med parlamentarisk støtte fra Demokraterne.

Sermitsiaq.AG erfarer nemlig, at fiskeriloven har været et punkt under drøftelserne mellem Siumut og Demokraterne i koalitionsforhandlingerne. Under disse forhandlinger har Demokraterne stået ualmindelig fast på, at man skulle involvere fiskeri-erhvervets interessenter i en grundig analyse og involvering forud for fremlæggelsen af en ny fiskerilov.

Ravage i Siumut

Siumut og Demokraterne kan muligvis blive enige om en lufthavnspakke, således som parterne har lovet hinanden. Men fronterne er trukket langt skarpere op, når det gælder en fiskerilov. Og her kan det skabe ravage og dyb frustration i Siumut, hvis man ikke fastholder den gamle fiskerilov – uanset hvor omkostningsfuld den ville være for samfundet. Da der i Siumut heller ikke internt er enighed om loven, besværliggør det processen yderligere. Det gør også lysten til at pille ved det oprindelige forslag mindre, da det vil bringe den spinkle interne våbenhvile om loven i fare.

Fiskeriloven og bøvlet med at få en sådan vedtaget indgår med stor sikkerhed i Kim Kielsens overvejelser her i weekenden, hvor han skal gøre op med sig selv og familien, om han ønsker at stå i spidsen for en mindretalsregering, som kræver langt større arbejde, og hvor man for hver enkelt lov skal arbejde benhårdt for flertallet.

To spørgsmål

Vil han føje Demokraterne med en helt, helt ny fiskerilov og samtidig risikere et åbent opgør med sit bagland? Eller vil han fastholde det gamle udspil og indlede en fiskerilovsbehandling som på forhånd virker dødfødt? To spørgsmål – ud af mange – som situationen i Grønlands politik dags dato rejser.

Velkommen til debatten
  • Sermitsiaq.AG ønsker en konstruktiv og god debattone blandt vores læsere uanset uenigheder. Overtrædelse af vores debatregler kan føre til udelukkelse.
  • Anmeldelser af grove kommentarer kan ske ved at klikke på "rapporter" eller ved at ”markere som spam”.

Forsiden lige nu

SENESTE NYHEDER