penge

Kiffaq-konto betaler regningen

Vi skylder i gennemsnit 22.000 kroner til de offentlige kasser

Vi skal alle have en Kiffaq-konto, som automatisk trækker gælden til det offentlige. (Foto: Leif Josefsen).

Restancerne til de offentlige kasser er eksploderet: I dag skylder borgerne til sammen 1.245.000.000 kroner – eller over en milliard kroner i husleje, renovation, børnebidrag og skat. Det er i gennemsnit 22.000 kroner til alle fra babyer til oldinge. Tænk, hvad vi kunne få for disse penge? Flere boliger, bedre sygehusvæsen og ?.

Skatte- og Velfærdskommissionen foreslår et nyt og meget simpelt system i kampen mod restancerne: Lønindkomster og overførsler fra det offentlige som for eksempel offentlig hjælp, pensioner og boligsikring går ind på en særlig Kiffaq-kontor i et pengeinstitut. Fra denne kontor bliver der automatisk trukket skat, husleje, renovation og pensionbidrag. Tilbage bliver et restbeløb, som den enkelte borger kan bruge. Nemt og overskueligt, men?

Umyndiggørelse
Inatsisartut drøftede tirsdag eftermiddag en ændring af lovgivningen, så det bliver nemmere at hive penge op af skyldnernes lomme. Mange er i dag allerede tilmeldt PBS-ordningen, så de automatisk bliver trukket for de tilmeldte udgifter som husleje, fagforening og kontingenter. PBS, der står for Pengeinstitutternes BetalingsService, er en privat virksomhed, og derfor kan naalakkersuisut ikke tvinge borgerne i Grønland til at tilmelde sig den danske ordning.

- Og Grønlandsbanken frygter, at forslaget vil øge andelen af kunder med overtræk, som Naaja Nathanielsen fra IA udtrykte det i debatten.

- Pengeinstitutterne kan afvise, at oprette en konto eller en betalingsaftale. Det kan betyde, at de grupper, der oftes opbygger gæld til det offentlige, alligevel kommer til at stå uden en automatisk betalingsordning, sagde hun.

Atassuts Knud Kristiansen mener, at det er en krænkelse af privatlivets fred og en umyndiggørelse af hele befolkningen at tvinge skyldnerne til at betale deres gæld til de offentlige kasser, mens Kattusseqatigiit Partiiats Knud Fleischer mener, at restancer til det offentlige skal være fradragsberettiget på skatteskemaet.

Naalakkersuisuts medlem for finanser Palle Christiansen, Demokraterne, forsikrer, at de offentlige kasser har prøvet med det søde, og at der derfor kun er det sure tilbage.

Skatte- og Velfærdskommissionen kalder Kiffaq-kontoren for en nem og smidig ordning, som begrænser de store ressourcer, som Skattestyrelsen i dag bruger på at inddrive gæld til det offentlige.

Powered by Labrador CMS