Sammenbrud

Kielsen forsøgte at skabe historisk bred koalition

Kim Kielsen ønskede en koalition bestående af S, IA, D, A og PN. Det mislykkedes

Kim Kielsen måtte sande, at man ikke kan være venner med alle

Naalakkersuisutformand Kim Kielsen forsøgte at skabe en historisk bred koalition bestående af begge fløje i Inatsisartut.

Det mislykkedes, da koalitionspartierne Demokraterne og Atassut ikke ville være med - og dermed røg de to partier ud i oppositionskulden, oplyser KNR.

D og A efter exit: Krig og intern splid i Siumut

Næsten alle
Var projektet imidlertid lykkedes, ville koalitionen bestå af Siumut, Inuit Ataqatigiit, Demokraterne, Atassut og Partii Naleraq og dermed have 30 ud af Inatsisartuts 31 medlemmer bag sig - hvor løsgænger Per Rosing-Petersen som den eneste ville stå uden for.

Det ville være en historisk bred koalition - og partimæssigt endnu bredere end den såkaldte Nordlyskoalition, hvor Siumut, Inuit Ataqatigiit og Atassut efter valget i november 2005 gik sammen, og hvor Demokraterne var det eneste oppositionsparti.

Læs: Ny koalition vægter selvstændighed og øget lighed

Ikke grundlag
Men en ting er at danne en bred koalition, en anden ting er at blive enige politisk, og det var helt umuligt, understreger Demokraternes Justus Hansen over for KNR.

I Demokraternes optik var der for store uenigheder mellem det borgerlige parti og Partii Naleraq. Og det samme var tilfældet for den gamle koalitionspartner Inuit Ataqatigiit, hvor de to partier indgik et fornuftsægteskab fra 2009 til 2013.

Læs: Den nye koalition udskyder uran-beslutning

Ultimativ
- Vi har stået fast og sagt, det er enten dem eller os, siger Justus Hansen, Demokraterne, til KNR. Og Kim Kielsen valgte efterfølgende at skifte koalitionspartnere.

Læs: Forringelserne på trafikområdet tages af bordet

Powered by Labrador CMS