Sermersooq

Kendt skoleinspektør bliver ny chef i Sermersooq

Helene Broberg Berthelsen bliver ny direktør for Børn, Famille, og Skole i Kommuneqarfik Sermersooq

Skolemad, Atuarfik Hans Lynge, Qinngorput
Helene Broberg Berthelsen er i dag skoleinspektør på den populære skole Atuarfik Hans Lynge i Qinngorput

Et enigt økonomiudvalg i Kommuneqarfik Sermersooq besluttede på sit møde torsdag den 22. september at ansætte Helene Broberg Berthelsen som direktør for kommunens Forvaltning for Børn, Familie og Skole.

Hun tiltræder i jobbet den 1. november, oplyser kommunen.

Helene Broberg Berthelsen er i dag skoleinspektør på Atuarfik Hans Lynge. Og i hendes tid har skolen udviklet sig til at være et pædagogisk fyrtårn og en meget søgt skole.

Stor indflydelse
- Indsatsen på børne-, familie- og skoleområdet får stor indflydelse på udviklingen af de kommende generationer i hele det grønlandske samfund. Jeg glæder med over at vi kan udnævne en særdeles velkvalificeret direktør på netop skoleområdet, som hele kommunalbestyrelen prioriterer meget højt. Og jeg er sikker på, at hendes grønlandske baggrund vil blive et stort plus i jobbet, fremhæver borgmester Asii Chemnitz-Narup i en pressemeddelelse.

Læs: Masser af billeder: Første skoledag i Qinngorput

Enig indstilling
Det var også en enigt ansættelsesudvalg, der indstillede Helene Broberg Berthelsen til ansættelsen. Hun blev udvalgt fra et felt 20 ansøgere, hvoraf de fire blev kaldt til samtale. I ansættelsesudvalget sad også administrerende direktør, Steffen Ulrich-Lynge.

Powered by Labrador CMS