Miljøsikring

Katastroferamte bygder bliver nu miljøsikret

De to katastroferamte bygder Illorsouit og Nuugaatsiaq skal ryddes for miljøfarligt materialer og bygninger skal sikres.

Nuugaatsiami Illorsuarnilu saliisoqarnerani Issittumi Sakkutooqarfik isumannaallisaanermut akissussaasuussaaq.

Det arbejde vil Qaasuitsup Kommunia gennemføre med assistance fra Arktisk Kommando i de kommende dage, oplyser Selvstyret i en pressemeddelse.

Det er kommunen, der er styrmand på oprydningsarbejdet og får støtte af Beredskabsstyrelsen, mens Arktisk Kommando er ansvarlig for, at sikkerheden er i orden under indsatsen, der ventes gennemført mellem den 5. og 9. august.

Personale fra Nukissiorfiit, Tele Greenland, KNI, Royal Greenland, Polar Oil og Halibut Greenland vil også deltage i arbejdet for at sikre deres respektive faciliteter i de to bygder.

Af hensyn til havmiljøet lyder en af opgaverne på at få opsamlet en brændstofbeholder, der er blevet lokaliseret nord for Nuugaatsiaq.

I pressemeddelelsen fra Selvstyret oplyser man, at der fortsat er risiko for nye fjeldskred i området. Derfor betragter myndighederne fortsat de to bygder som fareområder, og bygdeboerne bør ikke vende tilbage.

Powered by Labrador CMS