Gå til hovedindhold

Karakterbog: Venstrefløj var kampens spiller

Ulf Abrahamsen giver analyse og spillerkarakter til de grønlandske spillere, der slog Canada i den sidste gruppekamp ved Pan Am

Hvis vi skal analysere lidt på kampen, så var start 7 helt på sin plads og landstræneren brugte de mest rutinerede kræfter og ville spille på det sikre. Fundamentet til en sejr skal bygges op fra første minut. Det synes jeg er godt valgt og en fornuftig udgangspunkt.

En discpilineret grønlandsk landshold vandt klart over svage og dårlige canadiere. 

Jeg tror også på at det har været en enorm forløsning at vinde den her kamp mod Canada, da vi har kunne se deres form hele tiden har været opadgående og Canada tabte jo også kun med 2 mål mod Uruguay. Der var naturligvis spænding om hvorvidt Canada kunne drille grønlænderne.

Alle kom på banen og alle scorede, til stor glæde for samtlige spillere og det storslåede hjemmebanepublikum som støtter fantastisk godt om herrehåndboldlandsholdet. 

Kampen mod Canada var et godt eksempel på hvor vigtigt at vores bagspillere hurtigt ser og forstår at se hullerne i modstandernes forsvar. Det udnyttede Akutaaneq og Minik i starten af kampen, det åbnede spillet og vores fløj fik plads og der bliver naturligvis også åbnet til indspil til stregen. Det skabte ro i spillet. Vi får brug for det til storkampen mod Argentina. 

Allerede efter 15 minutter af kampen var kampen afgjort og vi kunne se at Grønland ikke ville få problemer af nogen art til upåagtige canadiere. De kunne for lidt og havde ikke nogen nævneværdige modtræk til grønlands forsvar og målmanden Isak Olsen.

I kampens start så vi en overtændt Eqalunnguaq som blev vist ud 2 x 2 minutter de første 15 minutter. Eqa var ikke i nærheden at være klar. Grunden til han får disse udvisninger er jo at han ikke kan bevæge sig sidelæns hurtigt nok og dække op, eller springe tilbage for at lukke et hul som opstår fordi han træder frem. Det så vi et par eksemplar på i forsvaret. Eqa er meget vigtig og får en nøglerolle mod Argentina, og her er der ikke råd til han er 60 eller bare 80 procent klar. Derfor undre det mig at Eqa får så meget spilletid mod et meget svagt hold som Canada. 

Aqqalu Sandgreen var dagens bedste spiller mod Canada. Isak Olsen gjorde det godt, men når Aqqalu sætter speederen i bund hen over Inussivik kan man næsten kun forvente et mål. Aqqalu har været utrolig sikker i contrafasen og har været en fornøjelse at følge ham. Mon ikke Aqqalu får chancen på venstre fløj fra start mod Argentina, og gemme Miilu til lidt senere når Argentina er blevet lidt møre i deres højre side i løbet af kampen og Lars Ole i højre side, er vi godt garderet.   

Selvom kampen var vigtig mod Canada fik Aqqalu Sandgreen chancen tidligt i kampen. Det sagde han ja tak til og kvitterede med sin indsats med at blive topscorer med 8 mål.

Samtidig vil jeg også rose Taatsiaq Villadsen som kommer ind på i det 50. min. De første 6 minutter holdte han buret rent. 4 skud på ham og han tog alle bolde. Til fantastisk glæde for alle i Inussivik og hele bænken som rejste sig op efter hver redning han præstere. En fantastisk præstation. Jeg kan forestille mig den enorme pres der er på Taatsiaq, både på det personlige og sportslige til PANAM i Nuuk. En kæmpe cadeau til Taatsiaq for at være den person han er, for at han har modet og overskud til at være en del af det grønlandske landshold i den svære tid. Jeg ønsker ham al mulig held og lykke og håber naturligvis også han kan være med til at bringe Grønland videre til VM i Tyskland. 

Kampen mod Argentina i morgen har en kæmpe betydning for Grønlands videre fremfærd. 

Landstræneren skal bruge endnu flere superlativer og tryllestaven skal på arbejde. Taktikken er vigtig, især og isærdeleshed i forsvaret. Fløjene skal passe ekstra på Argentinernes fløjspil, men det er vi også blevet bedre til. 

Start 7 har en altoverskyggende betydning for en god start til Grønland. 

Et godt forsvarsspil og endnu vigtigere er det at Isak Olsen holder niveauet og holder en høj redningsprocent. Contrafasen er vigtig og Isak Olsen skal som det første inden han tager bolden efter en redning/afbrænder se om der er spilmulighed til contramål.

En anden mulighed i forsvaret er, hvis vores venstre i forsvaret skal styrkes hen ad tiden, må det være helt oplagt at Miki Heilmann går i forsvaret som venstre fløj og erstatter Aqqaalu Sandgreen og bytter forsvar angreb. 

Landstræneren skal starte med stærkeste opstilling mod Argentina, det skal skabe med ro, med tålmodighed, påpasselighed, fornuftig omgang med bolden i angrebet, holde aftalerne og være boldsikre og udnytte de chancer der opstår. Samtidig skal vi have lange angreb som stresser Argentinerne til at gå frem og jagte bolden således der opstår spilmuligheder til stregen eller fløjen. I morgen har vi mulighed for at skyde langt ud fra på den høje argentinske målmand og Minik og Akutaaneq skal på hårdt arbejde under hele kampen. Samtidig må fløjene og stregen være vågne efter skud fra distancen da der kan opstå ripost situation. 

Kampen mod Argentina betyder meget, vinder vi kampen mod Argentina, er billetten til VM sikret, men det er lille matchbold og Grønland har to matchbolde. 

Det er landstrænerens opgave at vurdere helheden og vigtigheden til denne kamp og lave taktikken herefter. 

Karakterer:

Isak Olsen
Karakter: 4

Iiisaaaq Oooolseeen ….. blev der råbt 14 gange i går aftes. Målmanden stråler over alle. Hvis Isak Olsen ikke var kendt før PANAM 2018 i Nuuk, så er han blevet verdenskendt i Grønland, og formentlig alle steder hvor der følges med. Isak skal spille helt op til sit bedste mod Argentina for at vi kan have en reel chance mod dem i 2 x 30 min. 

Taatsiaq Villadsen
Karakter: 4

10 minutter blev det til mod Canada. I hele 6 minutter holdt han buret rent og tog 4 skud og fik Inussiviks publikum til at rejse sig op af begejstring. Taatsiaq har vist sig at være en fin erstatning for Isak Olsen.  

Lars Ole Lyberth
Karakter: 3

Lars Ole kan godt tåle konkurrencen fra Aqqalu Sandgreen, det er til hans egen fordel han får den indbyrdes konkurrence. Han laver 3 flotte mål i dag og holder gennemsnittet. 

Aqqa Lings
Karakter: 3

Han kom ikke på banen, men for en kort bemærkning. Aqqa Lings laver også 1 flot energi mål og det må gavne selvtilliden til resterende kampe. 

Miilu Rosing
Karakter: 3

Efter en fantastisk indsats mod Uruguay, er der lidt stille omkring ham. Men det er tydeligt der er fart og boldkontrol over ham og med lidt held scorer han flere mål. 2 gode mål fra Miilu mod Canada, det er lidt i underkanten. Men mon ikke landstræneren har tiltænkt Miilu lidt større rolle i løbet af kampen. 

Minik Dahl Høegh
Karakter: 4

Minik holdt sig taktikken, afventende og med godt temposkift i starten af kampen, strør sig om gode målgivende afleveringer til alle sider samtidig med han hele tiden var farlig. Canadiernes respekt for ham var stor og tydelig, han tog 1-2 spillere hvergang han nærmede sig 3 meter linien og det åbnede deres forsvar. 3 mål i hver halvleg vidner om overskud og flere gode assist, til store glæde for alle i truppen. Det var tydeligt at se han ikke skulle ind og have for mange nærkampe med deres forsvar.

Akutaaneq Kreutzmann
Karakter: 4

Akutaaneq havde det nemt i aften mod Canada, selv om de var påpasselig med ham, var det tydeligt at se niveauforskel i tanke og handling. Han åbnede festen mod Canada med 2 gode mål og strør sig om med lækkerier i 1. halvleg. Det blev til 5 gode mål fra ham og der blev også sparet på ham resten af kampen. 

Angutimmarik Kreutzmann
Karakter: 3

Han ville vise et godt eksempel og det er positivt. Angutimmarik gør rigtig mange gode ting, men det har ikke været hans turnering endnu. Han nåede lige at lave 1 energi mål, den bold skulle han have ind og det kunne tydeligt ses på hans ansigtsudtryk, sikke en lettelse. Han har stadig et godt håndbledsvip og det skulle han prøve lidt mere af i stedet for han ”placere” den med et hårdt skud. 

Miki Heilmann
Karakter: 3

Miki har været lidt svingende i sine præstationer indtil videre, også selvom han havde et godt afsæt fra en god GM turnering. Men jeg er sikker på han nok skal blive en gevinst til de sidste 2 vigtige kampe. Miki’s kampgejst kan ingen tage fra ham, han mangler bare lidt held og det skal nok komme. 

Nuka Heilmann
Karakter: 3

Han starter inde med i bagkæden og gør et fornuftig og tålmodigt arbejde med gode hårde aflevering. Det var tydeligt at se Nuka ikke skulle opsøge sine egne chancer i starten af kampen og det gjorde at der opstod åbne chancer til både Minik og Akutaaneq. En meget disciplineret indsats.   

Eqalunnguaq Kristiansen
Karakter: 2

2’ er lovlig undskyldt. Det koster udvisninger når kroppen og benene ikke kan følge med når skaden i knæet gør ondt og sætte sine begrænsninger. Han burde ikke have været på banen.  

Andreas Lorentzen
Karakter: 4

Det ser ud til at landstrænerens tillid til Andreas er voksende og det udnytter han til fulde og nyder alle kampe og ikke mindst de nærkampe der er brug for i en heksekedel som Inussivik. Han dækker godt op og nærmest afviser alt og alle når de nærmer sig Andreas. Han er kolossal vigtig spiller for hele holdet og dets videre fremfærd.

Milan Olsen
Karakter: 4

Han får større og større og vigtigere opgaver, i takt med at Eqa’s skade bliver mere tydelig. Han fylder godt i forsvaret og binder det sammen og et fornuftigt samarbejde med de øvrige. Jeg tror ikke landstræneren skal være så bange for at give ham større opgaver, enten mod Argentina eller Chile/Brasilien. Det ser ud til han befinder sig godt på banen når han får en chance. 

Johannes Groth
Karakter: 2

Et energi mål og Groth er ikke bleg for at tage nogle knubs. 12 minutter på banen og 1 mål. 

Marco Geisler
Karakter: 2

Marco’s kampgejst og engagement fejler bestemt ikke noget. Han skal lære at bruge bolden mere fornuftigt og ikke busse frem og forsøge at være trussel hver gang han har den. Temposkift og forfinter vil pynte godt på ham, så skal målene nok komme. Men det kræver tid og øvelse og masser af træning. Marco er ikke bange for at komme i nærkamp, men kommer han for tæt, så har han ikke rutinen til at gøre sig fri og blive farlig. Men fint han får 12 minutter og 1 mål på banen. 

Aqqalu Sandgreen
Karakter: 4

Han sagde tak til landstrænerens tillid og blev kampens bedste spiller mod Canada. Det fortjente han. Han gør ikke tingene sværere end de er. Der er fart på når han træder speederen i bund og han er absolut bedst i contrafasen. Jeg tror på han starter som venstre fløj mod Argentina så vi kan udnytte hans hurtighed. 

Ingi Olsen, landstræner
Karakter: 3

Landstræneren valgte det sikre kort og bad om tålmodighed, påpasselighed og fuld fokus på forsvaret mod Canada. Lange angreb, rundgang, back til back, indspil til stregen eller fløj eller sågar skud udefra kom helt af sig selv i starten af kampen. 
Samtidig med han valgte et bundsolidt forsvar og spillede på det sikre. 
Det var rigtigt set at starte inde med Nuka som playmaker og han havde fået at vide han ikke skulle opsøge sine egne chancer, men hellere spille bolden videre til chancen opstår. Det gjorde flot. 

Tidligt i kampen ændrede han således Aqqalu Sandgreen kom ind og gjorde forskel. Det ser ud til at landstræneren har fået et luksusproblem, især i venstre side hvor har masser af valgmuligheder, men som det ser ud nu, så har Aqqalu fået overtaget og ligner klart en starter til den vigtige kamp Argentina. 

Jeg har en opfordring til landstrænern mht til Eqalunnguaq, han er skadet og har enorm betydning for holdet, både i forsvaret og i angrebet. Hvis han kan undgå at bruge Eqa for meget og spare lidt på ham mod Argentina, synes jeg han skal gøre det. Vi har immervæk en matchbold 2 hvis det glipper mod Argentina og her kan Eqa’s kræfter blive nyttige og vi kan gøre brug af hans tilstedeværelse på banen. 

En anden ting er at det vi så mod Brasilien var at vi hænger lidt når vores angreb ikke lykkedes eller når vi har scoret. Uanset boldens udfald, så skal alle og jeg mener alle skal hurtigst muligt tilbage og dække op. Gør det til en vanesag at komme hurtigst  muligt hjem, så har hver enkelt sit på det tørre. Der er brug for et sammentømret mandskab i morgen mod Argentina. 
Jeg krydser for alt hvad der krydses for et fantastisk resultat mod Argentina. Uanset hvad og hvordan kampen ender, så skal spillerne og landstræneren huske på at der er matchbold 2 på søndag. 

Note: Det grønlandske herrehåndboldlandshold i semifinalen mod Argentina.

En storkamp af en håndboldkamp er i vente og Inussivik vil eksplodere af raseri for at vinde kampen mod favorittene fra Argentina. 

Vi er underdogs, men Argentina ved at de har en revanche tilgode for et nederlag til Grønland ved sidste Panam i 2016.   

Kalaallit Nunaat er i semifinalen og første matchbold til Kalaallit Nunaat. Vi har nemlig 2 matchbolde for at komme med til VM i Danmark og Tyskland 2019.

I morgen lørdag tænder vi op til en brag af semifinalekamp mod Argentina. Første matchbold. Folk vil stå i kø udenfor Inussivik for at få det bedste pladser. 

Hvis Grønland taber til Argentina, så har Grønland en matchbold mere, det er på søndag, mod taberen af Brasilien – Chile kampen. Endnu flere mennesker vil ind og se kampen af den største betydning i mands minde i Grønland vil udspille sig hvis og såfremt Grønland skulle tabe kampen mod Argentina, så er kampen mod Brasilien/Chile pludselig endnu større og vigtigere end kampen mod Argentina. 

Velkommen til debatten
  • Sermitsiaq.AG ønsker en konstruktiv og god debattone blandt vores læsere uanset uenigheder. Overtrædelse af vores debatregler kan føre til udelukkelse.
  • Anmeldelser af grove kommentarer kan ske ved at klikke på "rapporter" eller ved at ”markere som spam”.

Forsiden lige nu

SENESTE NYHEDER