Kangerlussuaq

Kangerlussuaq får en ny havn

Naalakkersuisut lover 50 millioner kroner til projektet, oplyser Qeqqata Kommunia

Kangerlussuaq, havnen
Havneforholdene i Kangerlussuaq er i dag alt andet end optimale

Qeqqata Kommunalbestyrelse har længe haft bedre havneforhold i Kangerlussuaq på ønskelisten. Og nu kommer der skred i planerne, oplyser Qeqqata Kommunia.

Holder løfte
Efter et møde den 18. august mellem Naalakkersuisut, repræsenteret ved Kim Kielsen, Vittus Qujaukitsoq og Knud Kristiansen, og kommunalbestyrelsen, står det nu klart, at bygden får en ny havn.

Bedre havneforhold skal blandt andet gøre det nemmere for krydstogtskibene at lægge til kaj.

Læs: Borgmester efterlyser ny havn i Kangerlussuaq

Allerede i 2017
Parterne er ifølge kommunen enige om, at Kangerlussuaq Havn bør anlægges hurtigst mulig, og Naalakkersuisut vil derfor indarbejde en overførsel på 50 millioner kroner på finansloven for 2017 til Qeqqata Kommunia til opførelse af havnen.

Qeqqata kommunalbestyrelse roser desuden Naalakkersuisut for at stå ved de tidligere løfter om havneplanerne i Kangerlussuaq

Powered by Labrador CMS