Kangerlussuaq

Kangerlussuaq bliver biltestcenter

Qeqqata Kommunia har givet arealtildeling til biltest i Kangerlussuaq. Se, hvor der skal testes biler

Flere områder ved Kangerlussuaq bliver brugt til biltest til efteråret
Her er et kort over de steder, hvor der skal foretages biltests
Flere områder ved Kangerlussuaq bliver brugt til biltest til efteråret Leiff JosefsenHer er et kort over de steder, hvor der skal foretages biltests Illustration: Qeqqata KommuniaFlere områder ved Kangerlussuaq bliver brugt til biltest til efteråret Leiff JosefsenHer er et kort over de steder, hvor der skal foretages biltests Illustration: Qeqqata KommuniaFlere områder ved Kangerlussuaq bliver brugt til biltest til efteråret Leiff JosefsenHer er et kort over de steder, hvor der skal foretages biltests Illustration: Qeqqata Kommunia

Nye typer biler bliver i fremtiden testet i Kangerlussuaq, inden bilproducenterne sætter dem i produktion. Det er biltestfirmaet Arjeplog Test Management, der har fået arealtildelinger flere steder ved Kangerlussuaq til biltest.

Arjeplog Test Management vil bruge efteråret til at teste forholdene ved Kangerlussuaq, om de egner sig til firmaets behov. Der er planer om en testperiode fra midten af oktober til midten af november, meddeler Qeqqata Kommunia, der regner med, at testperioden giver 20-30 arbejdspladser.

Over 200 arbejdspladser
Der er tale om test af alt fra køreegenskaber på sne og is til test af, hvordan elektronikken i en bil opfører sig ved de meget lave minusgrader i Kangerlussuaq.

Arjeplog Test Management, der blandt andet servicerer BMW, kan skabe endnu flere arbejdspladser i testperiode, hvis firmaet vælger at lave et permanent testcenter.

- Et fremtidigt permanent testcenter kan medføre 200-250 arbejdspladser i Kangerlussuaq i testperioderne, vurderer Qeqqata Kommunia.

Var også biltestcenter fra 1999 til 2005
Kangerlussuaq-området har tidligere været rammen om et biltestfirma, da der i perioden 1999-2005 var et testcenter 120 km inde på indlandsisen.

Det nye biltestcenter vil ikke være på indlandsisen, men på eksisterende veje, søer og landområder nær Kangerlussuaq. Qeqqata Kommunia forventer større synergieffekter for Kangerlussuaq denne gang, idet biltestcentret nu er tættere på Kangerlussuaq.

ATM har fået arealtildeling til dele af Sandflugtsdalen, den østlige ende af Aajuitsup Tasia, Lake Helen og søen i den vestlige ende af Sandflugtsdalen.

Se grafik under billedet

Powered by Labrador CMS