Søndag, november 12, 2017 - 10:22

Kangaamiut og Kangerlussuaq har brug for nye havne

Ny havn i Kangerlussuaq står højt på ønskesedlen i Qeqqata Kommunia.
Foto: Qeqqata Kommunia
Havnene ventes at komme til at koste 60 millioner kroner. Hvis selvstyret kan medfinansiere anlæggelse af havnene, vil Qeqqata Kommunia tager ansvaret for byggeriet, oplyser borgmesteren
 

Qeqqata Kommunia er villig til at medfinansiere nye havne i Kangaamiut og Kangerlussuaq, og økonomiudvalgets samtlige medlemmer har givet borgmesteren mandat til at forhandle med Naalakkersuisut om anlæggelse af nye havne i Kangaamiut og Kangerlussuaq.

Vigtige havne

- Disse to havne er vigtige for fiskeriet og turismen, vi håber derfor, at selvstyret er villige til at udvikle havnene, skriver borgmester Malik Berthelsen i en mail.

Lige nu er der en høring i gang vedrørende vurdering og virkning på miljøet for anlægsprojektet “ny havn og vej til Kangerlussuaq” frem til den 5. december. Og hvis man lægger ønsket om en ny havn i Kangaamiut oveni, er der en regning på i alt 60 millioner kroner

- For havnen i Kangerlussuaq er det 45 millioner kroner, og i Kangaamiut for 15 millioner kroner. Hvis selvstyret kan medfinansiere anlæggelse af havnene, så har vi tilbudt, at vi tager ansvaret for byggeriet, siger borgmester Malik Berthelsen.

Havne og kajanlæg

Naalakkersuisoq for Kommuner, Bygder, Yderdistrikter, Infrastruktur og Boliger har i finanslovsforslaget for 2018 og i budgetoverslagsårene afsat 27,7 millioner kroner i reinvesteringer i havne og kajanlæg. 

Læs hele artiklen i avisen Sermitsiaq, som du kan få digital adgang til via linket herunder:

Seneste nyheder / Nutaarsiassat kingulliit