Kalaallit Airports

Kandidater til vigtig formandspost udpeget

Arbejdet med at finde en ny bestyrelsesformand til det selvstyreejede selskab, Kalaallit Airports, er principielt færdigt. Eneste udestående er en politisk beslutning.

Kalaallit Airports får snart en ny bestyrelsesformand, der blandt andet skal sikre finansiering af en forlængelse af landingsbanen i lufthavnen i Nuuk.

Det kom som en stor overraskelse, at daværende bestyrelsesformand for selskabet, Leo Larsen, efter blot et halvt år i sædet valgte at stoppe. Begrundelsen var af ”privatmæssige årsager”.

Læs også: Lufthavnsformand pludselig fratrådt

Kalaallit Airports har en vigtig opgave i at få finansieret og bygget en lufthavn i Qaqortoq og en forlængelse af landingsbanerne i såvel Nuuk som Ilulissat.

Aviâja Lyberth Lennert er konstituteret bestyrelsesformand indtil en ny er fundet.

Indledende manøvre afsluttet

De indledende manøvre med at finde kompetente emner er ifølge Sermitsiaq.AGs oplysninger tilendebragt.

Læs også: Formandens exit skaber usikkerhed

Et ukendt antal kandidater er blevet indstillet til Naalakkersuisoq, men det er endnu uvist, hvornår den endelige politiske beslutning og udpegning sker.

Powered by Labrador CMS