evakuering

Kan vende hjem til Niaqornat

Der er ikke længere nogen konkret trussel mod Niaqornat. Kommune og Selvstyret arbejder på at få indbyggerne hjem

Toqqorsivimmit

Politiet har tidligere i dag meddelt, at der ikke længere er nogen konkret trussel mod Niaqornat på grund af en mulig tsunami-bølge.

Qaasuitsup Kommunia og Selvstyret oplyser, at der som følge af denne vurdering ikke længere er nogen grund til at opretholde evakuering af bygden.

De to parter er gået i gang med at finde en løsning for, hvordan befolkningen og de ansatte i Niaqornat kan vende tilbage til bygden. Det vil blive meddelt de berørte borgere, institutioner og virksomheder direkte.

Derimod opretholdes evakueringen af Illorsuit og Nuugaatsiaq uændret. Det sker for ikke at bringe indbyggerne i fare, hvis et nyt fjeldskred skulle indtræffe.

Powered by Labrador CMS