Nuuk

Sådan kan du tjene penge på Arctic Winter Games sengemangel

Arctic Winter Games arrangører mangler stadig sengepladser til vinterlegenes gæster. Man håber, at flere borgere vil tilbyde værelser til overnattende gæster

Arrangørerne bag Arctic Winter Games krydser fingre for, at der bliver plads til flere overnattende gæster
Offentliggjort

At leje et værelse ud til gæster fra de arktiske lande. Det er den gestus, som souschefen for Arctic Winter Games i øjeblikket håber, at flere af hovedstadens borgere vil tilbyde.

- Der henvender sig i øjeblikket fortvivlede venner og forældre til AWG-deltagere. De spørger, hvor de kan bo i byen, og problemet er, at der lige nu ikke er flere værelser tilbage, siger Arnakkuluk Jo Kleist til Sermitsiaq.AG.

Læs: Nu starter kurserne for AWG frivillige

Det har vist sig, at den største flaskehals bliver at finde tilstrækkeligt med overnatningsmuligheder til gæsterne i Nuuk.

Bolig-bøn til Nuuk
Arrangørerne har sammen med Tupilak Travel reklameret for en løsning, hvor private kan leje et værelse ud og få betaling fra turistfirmaet, og den gør souschefen nu opmærksom på en ekstra gang.

- Vi rækker hånden ud til folk nu og spørger, 'har I mon plads til flere?' Man kan kontakte Tupilak Travel selv eller også oprette en AIRBNB-profil, hvis man selv vil styre hele processen, foreslår Kleist og husker på, at borgere kan tjene penge på begge løsninger.

Stadig åbent
Arctic Winter Games har nu samlet 1.700 frivillige sæt hænder til at hjælpe til, når vinterlegene starter om lidt over en måned, den 6.-11. marts.

Du kan stadig nå at melde dig som frivillig, da 31. januar er sidste deadline.

Læs: 10 C i Nuuk - Vinterlege har nødplan

Powered by Labrador CMS