genbrug

Sådan kan pantsystemet se ud

Et nyt pantsystem vil bryde fuldstændigt med den måde, som systemet fungerer på i dag. Her er et overblik.

Tapningen hos Nuuk Imeq vil være fortid, hvis man indfører et helt nyt system.

Et helt nyt system for flaskepant kan åbne for øget konkurrence og mere produktion af øl og sodavand i Grønland.

COWI har for Departementet for Natur og Miljø undersøgt to mulige fremtidige pantsystemer. Et hvor man, udvider det nuværende system til hele Grønland.

I den anden model tillader man import og slag af engangsemballage, som der så bliver lagt pant på.

- Dette scenarie er inspireret af det islandske returpantsystem, men også elementer fra Canada (Northwest Territories) er inddraget, da de har et lignende system og på nogle områder minder om Grønland, skriver COWI i sin rapport.

Og således kan det system komme til at fungere:

  • Der vil blive lagt en pant på 2 kroner på alle former for emballage af glas, metal og plast som bruges til øl, læskedrikke, flaskevand, energidrikke, vin og spiritus.
  • Panten bliver lagt på i tilden ved import eller ved markedsføringen, hvis drikken er fyldt på i Grønland.
  • Stregkoder på emballagen bruges til registrering.
  • Den lokale købmand eller supermarkedet tager så imod flasker og dåser, tæller dem op og pakker dem i store plastiksække der lukkes med stribs. Optællingen kan enten foregå i automater eller manuelt.
  • Herfra transporteres de til regionale depoter. Disse vil sandsynligvis ligge ved de lagre, som KNI har i forvejen.
  • Fra depoterne går turen videre til tre sorteringscentraler. Den store sorteringscentral kommer til at ligge i Nuuk. Derudover foreslåes det, at en skal ligge i henholdsvis Tasiilaq og Ittoqortoormiit, da man sejler emballagen direkte ud herfra.
  • På sorteringscentralerne åbnes sækkene og via stregkoderne tjekker man om de lokale butikker har indbrettet det korrekte antal.
  • Emballagerne sorteres i plast (PET), metal (aluminium) og glas til genanvendelse.
  • Glasset bliver knust, mens plast og metal bliver komprimeret.
  • De komprimerede dåser og plastflasker sejles ud af landet og indgår i genbrugssystemet i for eksempel Danmark. Det knuste glas genanvendes lokalt som for eksempel drænlag ved anlæg af veje og lignende.


LÆS OGSÅ:
Miljøgevinst ved at udvide pantsystem
Dyrt at udvide pantsystem
Nyt pantsystem vil koste arbejdspladser

Powered by Labrador CMS