Nu kan det kun gå to veje for Antarktis is: »Slemt« eller »rigtig slemt«

Isen smelter, og havene stiger. »Gør vi ikke noget, bliver det rigtig slemt, og selvom vi gør noget, bliver det slemt,« lyder det fra forskere.

Verden klogeste hoveder inden for klimaforskning er enige om, at det står skidt til med afsmeltningen af is fra Antarktis.

Det er i hvert fald konklusionen i et nyt, stort studie, som netop er blevet offentliggjort i det videnskabelige tidsskrift Nature. Det skriver Videnskab.dk

Det betyder, at vandet i verdenshavene stiger – også i Danmark, hvilket vi vender tilbage til.

- Gennemsnitligt har Antarktis smidt 109 gigaton (milliarder ton, red.) is af sig om året i hele perioden, men det var mindre i halvfemserne, og siden 2010 har afsmeltningen virkelig taget fat, fortæller Shfaqat Abbas Khan, der er lektor og klimaforsker ved DTU Space ved Danmarks Tekniske Universitet (DTU), til Videnskab.dk.

Læs også på Videnskab.dk: Er e-cigaretter sundhedsskadelige?

Det er for sent at stoppe vandstandene i at stige

Lad os med det samme slå fast, at der desværre ikke længere er et ønskescenarie, når det gælder effekten af global opvarmning på afsmeltningen af isen fra Grønland og Antarktis.

Vi har allerede passeret dét punkt, og i dag kan vi således kun se frem mod enten højere vandstande i verdenshavene eller meget højere vandstande i verdenshavene.

Mens vi i Danmark har tendens til at skele mod Grønland, når det gælder afsmeltning af is og globale vandstandsstigninger, må vi ikke overse Antarktis, for hvis det går galt der, går det rigtig galt i hele verden.

- Det mest bekymrende er størrelsen. Antarktis er så stort, at det kan bidrage med 70 meter til de globale havniveauer (hvis isen på Grønland smelter, giver det vandstandsstigninger på 7,2 meter, red.). Desuden fordeler vandet sig ikke ligeligt over hele kloden, så i Danmark kan vi forvente op imod 100 meter højere havniveauer, siger Shfaqat Abbas Khan.

Sker det, vil Danmark kun bestå af nogle få jordknolde i et stort hav.

Læs også på Videnskab.dk: Hvorfor må man ikke sige neger?

Vi skal gøre noget nu, hvis vi vil mindske skaderne

Det lyder af meget voldsomme tal, og det skal da også understreges, at når vi taler om så store vandstandsstigninger, kigger vi hundreder eller tusinder år frem i tiden.

- Det er et spørgsmål om, hvor slemt vi vil have det i fremtiden. Gør vi ikke noget, bliver det rigtig slemt, og selvom vi gør noget, bliver det slemt. Derudover er det et problem, at vi endnu ikke kan nå til enighed om noget som helst, slår Shfaqat Abbas Khan fast.

Læs hele historien på Videnskab.dk:

https://videnskab.dk/naturvidenskab/to-scenarier-for-antarktis-is-slemt-og-rigtig-slemt

Læs også på Videnskab.dk:
Træning, der fjerner fedtet
Er cola godt mod dårlig mave?

Powered by Labrador CMS