Ittoqqortoormiit

Kan du genkende dine forfædre fra 1925?

Ittoqqortoormiit får i denne uge islandsk besøg af lektor Sumarliði R. Ísleifsson. Med sig i kufferten har han snart 100 år gamle fotografier, som han nu ønsker hjælp fra befolkningen til at genkende, hvem der er på billederne.

Et af de omtalte billeder, som den islandske lektor Sumarliði R. Ísleifsson torsdag viser frem,
Et af de omtalte billeder, som den islandske lektor Sumarliði R. Ísleifsson torsdag viser frem,
Ukendt UkendtEt af de omtalte billeder, som den islandske lektor Sumarliði R. Ísleifsson torsdag viser frem, Ukendt Ukendt UkendtEt af de omtalte billeder, som den islandske lektor Sumarliði R. Ísleifsson torsdag viser frem, Ukendt Ukendt

Den islandske lektor Sumarliði R. Ísleifsson beder nu indbyggerne i Ittoqqortoormiit om hjælp.

Lektoren ønsker nemlig at finde ud af, hvem der optræder på nogle billeder, der blev taget i den nordvestlige islandske by Isafjorður for næsten 100 år siden.

Besøgte Island for at proviantere

HIstorien er, at I 1925 forlod et skib Angmagssalik (det nuværende Tasiilaq), med kurs mod det vi i dag kender som Ittoqqortoormiit.

Missionen var at grundlægge den bygd, der i begyndelsen hed Scoresbysund. Inden skibet nåede sin slutdestination, slog det vej forbi Isafjorður i det nordvestlige Island for at proviantere.

Det var her, at billederne blev taget. Billederne hænger i dag på lokalmuseet i Isafjorður.

Viser billederne frem torsdag

Lektoren har imidlertid fået lov til at tage billederne med til Ittoqqortoormiit i jagten på at finde ud af, hvem der er på billederne, der altså blev taget i 1925.

Han viser dem frem torsdag kl. 19.00 i forsamlingshuset i Ittoqqortoormiit. Lektoren og hans studerende vil være i byen fra den 11. til den 15. maj.

Du kan se tre af de omtalte billeder herunder.

Powered by Labrador CMS