Du kan brevstemme allerede fra i dag

Sådan er reglerne for at afgive brevstemme til valget den 24. april.

Hvis man er forhindret i at stemme på selve valgdagen kan man brevstemme.

På kommunekontorer skal man medbringe billedlegitimation, som kunne være et pas eller kørekort.

Vælgeren kan afgive sin brevstemme på kommunens folkeregister. Ved folkeregister forstås også et kommunekontor uden for kommunens hovedbosted.

På sygehuse eller andre helbreds- og plejeinstitutioner samt i institutioner under kriminalforsorgen kan der ligeledes afgives brevstemme.

Vælgere, der er bosat på afsides beliggende bosteder, kan afgive brevstemme hos en af valgbestyrelsen udpeget person.

Vælgere, der opholder sig på skibe, der er hjemmehørende i Grønland, kan afgive stemme hos skibsføreren eller hos en af skibsføreren udpeget.

På vejrstationer og flyvepladser m.v. kan der afgives brevstemme hos en af Valgnævnet bemyndiget person.

Vælgere, der opholder sig i Danmark eller på Færøerne, kan afgive stemme på et folkeregister eller på Repræsentationen i København.

Vælgere, der befinder sig uden for riget, kan afgive stemme på en dansk diplomatisk eller konsulær repræsentation.

Alle, som har boet i Grønland de seneste seks måneder, kan brevstemme. Flytter du efter den 13. marts mellem kommuner i Grønland, skal du brevstemme til den kommune, du er flyttet fra, fremgår det.

Kandidat- og partilisterne bliver tilgængelige lige så snart Selvstyret har offentliggjort dem.

Powered by Labrador CMS