Kamp om Årets Arbejdsplads i gang

I år vil Arbejdsmijørådet fokusere på arbejdsulykker og psykisk arbejdsmiljø.

Antallet af alvorlige arbejdsulykker skal reduceres. Dette mål er grundlaget for Arbejdsmiljørådets udskrivelse af en konkurrence om at blive kåret som ”Årets Arbejdsplads” i år.

Rådet ønsker at sætte fokus på normer og holdninger til sikkerhed på arbejdspladsen på en anderledes eller spændende måde. Derfor vil prisen for at blive kåret som ”Årets Arbejdsplads” i år gå til en virksomhed, der har ydet en særlig indsats for at styrke sikkerhedskulturen, oplyser Arbejsmiljørådet.

Et andet indsatsområde, som rådet har fokus på, er det psykiske arbejdsmiljø. Rådet ønsker at antallet af mennesker, der rammes af alvorlige helbredsproblemer på arbejdet, skal nedbringes.

Derfor er det vigtigt at forebygge og få de positive faktorer frem i en arbejdsplads. På denne baggrund ønsker Arbejdsmiljørådet også at give en pris til en virksomhed, som har formået at skabe et godt psykisk arbejdsmiljø.

Powered by Labrador CMS