Gå til hovedindhold

Kalaallit Airports: Vil i år investere en halv milliard

På Kalaallit Airports generalforsamling tirsdag fremlagde man en plan for, hvad man ville nå i indeværende regnskabsår. Selskabet forventer at investere 400 til 500 millioner kroner.

Hidtil har Kalaallit Airports kun brugt 54 millioner i forbindelse med projektering af de tre nye lufthavne i Ilulissat, Nuuk og Qaqortoq.

Byggerier skal snart i gang

De samlede investeringer løber op i omegnen af fire milliarder og i år vil man for alvor komme til at åbne pengepungen. De indledende rapporter og undersøgelser er afsluttet og nu gælder det selve anlæggelsen af baner og byggeriet af nye lufthavnsterminaler.

Finans- og økonomidirektør Peter A. Wistoft fremlagde på generalforsamlingen en oversigt over, hvad selskabet skulle nå i år.

Helt primært vil man være fokuseret omkring opstart og udførelse af lufthavnsprojekterne:

  • Udbud af anlægsarbejder for landingsbaner i Nuuk og Ilulissat
  • Opstart af anlægsarbejder i Nuuk
  • Valg af totalrådgiver for bygninger

Aftale med Mittarfeqarfiit

Forventningen var et driftsresultat på et minus på mellem 10 og 15 millioner kroner. Det er samtidig selskabets mål at få en drifts- og vedligeholdelsesaftale med Mittarfeqarfiit.

Desuden vil man hyre en kommunikationsrådgiver i erkendelse af, at der er stor opmærksomhed om lufthavnsprojekterne.

Kalaallit Airports regner også med, at man inden årets udgang har lavet en finansieringsaftale med nogle långivere. Et arbejde, der er lagt i hænderne på Danske Bank.

Gør reklame for lufthavnene

Desuden vil man fortsætte arbejdet med at besøge messer, hvor flyselskaberne deltager.

- Det er vigtigt, at flyselskaberne allerede nu bliver opmærksomme på, at vi er på vej med nye lufthavne, oplyste bestyrelsesformanden Johannus Egholm Hansen, der oplyste, at man havde deltaget på en messe i Bilbao og i februar 2019 vil man deltage på en messe, der er henvendt det nordamerikanske marked, i Qebec i Canada.

Velkommen til debatten
  • Sermitsiaq.AG ønsker en konstruktiv og god debattone blandt vores læsere uanset uenigheder. Overtrædelse af vores debatregler kan føre til udelukkelse.
  • Anmeldelser af grove kommentarer kan ske ved at klikke på "rapporter" eller ved at ”markere som spam”.

Forsiden lige nu

SENESTE NYHEDER