hvalforskning
Kære hval: - Sig mig, hvor du er
Det er lydoptagelser rundt om hele Grønland, der har været med til at afsløre, hvilke hvalarter der befinder sig i de grønlandske farvande. Netop nu er Klimaforskningscenteret i gang med at indhente lydoptagelser på Østkysten.
Lydoptage-udstyret er påmonteret såkaldte moorings, som via et 200 kilo tungt anker sænkes ned i dybet. Her optager de lyde fra hvalerne.
Akustisk udløser
Leder af Klimaforskningscenteret Malene Simon, Naturinstituttet, er netop i disse dage på feltarbejde sammen med fire andre forskere ved kysten ud for Tasiilaq.
- I dag har vi i strålende vejr netop været ude at hente vort udstyr, som har ligget dybt nede i vandet i et år. Via en akustisk udløser slipper lydoptageudstyret ankeret og med bøjer på en line, sørger de for at udstyret løftes op til overfladen, forklarer Malene Simon om det helt særlige feltarbejde.
- Der er tale om meget dyrt udstyr, så det er altid spændende at opleve, når lydudstyret dukker op fra havet, fortæller Malene J. Simon, der har foretaget disse undersøgelser i ti år.
Isen udfordrer
Udfordringen er, at udstyret ligger dybt nede i fjorde med isfjelde, som nemt kan flytte eller skubbe til disse moorings, hvis man er uheldig.
Når feltarbejdet er slut, og man er tilbage på Naturinstituttet, skal forskerne i gang med at lytte til optagelserne. Malene Simon kan alene på hval-lydene definere, hvilken hvalart der er tale om.
Gletsjers betydning for hvaler
I Tasiilaq-området har man siden 2013 haft to moorings. En ud for Kulusuk, hvor der ingen gletsjer er. Og en ud for Sermilik-fjorden, hvor der er gletsjer. Forskningen skal nemlig fastslå om gletsjerne har indflydelse på, hvilke hvalarter der bevæger sig ind i disse fjorde.
Læs også: Forskere: Hvor sulten er en hval i Tasiilaq?