Støtte til sårbare unge

Kæmpe pengesæk og hjæp til sårbare unge

Stark Fonden donerer en halv million kroner til Foreningen Grønlandske Børn. Det overordnede formål er at medvirke til at højne uddannelsesniveauet i Grønland

Billedet er fra Foreningen Grønlandske Børns sommercamp i Qaanaaq i 2014

Imponerende 500.000 kroner.

Så mange penge donerer Stark Fonden til Foreningen Grønlandske Børn.

Det sker for at støtte foreningens projekt 'Sapiik', der skal styrke og motivere grønlandske unge til at få en uddannelse.

- Med fem byggemarkeder er Stark stærkt repræsentere og har en ægte interesse for det grønlandske samfund, siger Ole Mikael Jensen, bestyrelsesformand i Stark Fonden og koncerndirektør i DT Group.

Sammen med administrerende direktør for Stark, Søren P. Olesen, er Ole Mikael Jensen i denne uge på rejse i Grønland for at besøge Starks fem byggemarkeder, kunder og leverandører samt projektet Sapiik.

Læs: Gave fra dansk parti hjælper grønlandske børn

Uddannelsesniveauet skal højnes
'Sapiik’ betyder mod på grønlandsk. Formålet med projektet er at styrke sårbare unges deltagelse i skolen, at motivere dem til at fortsætte i uddannelsessystemet efter folkeskolen samt støtte unge, der er startet på en ungdomsuddannelse i at gennemføre den.

Det overordnede formål er at medvirke til at højne uddannelsesniveauet i Grønland.

Læs: Foreningen Grønlandske Børn skal have ny generalsekretær

Powered by Labrador CMS