Åh nej!

Kæmpe ølspild i Qaanaaq

Pilersuisoq i Qaanaaq har kasseret et stort parti Heineken-øl, der er datoudløbet

Disse 5.700 Heineken-øl endte på dumpen i Qaanaaq
Offentliggjort

Pilersuisoq havde fyldt sit lager i Qaanaaq med alt for mange øl sidste vinter. Det betyder, at detailkæden har kasseret et stort parti Heineken-øl, der nu er endt på dumpen.

- Vores butik i Qaanaaq har kasseret omkring 5.700 øl, inden årets sidste skib ankom i slutningen af august. Øllene er fra sidste år og er datoudløbet. Og da vi ikke må sælge dåseøl i andre byer, havde vi ikke mulighed for at sælge dem andre steder, før holdbarhedsdatoen udløb. Vi havde derfor ingen andre muligheder end at kassere øllene, siger salgschef i Pilersuisoq Jonas Aronsen til Sermitsiaq.AG.

Øllene blev kørt ud til dumpen i Qaanaaq, hvor en stor lastbil kørte dem over og på den måde destruerede dem.

- Folk drikker åbenbart færre øl i Qaanaaq, og vi har fået fyldt vores lager med færre øl i år, fortæller Jonas Aronsen.

Powered by Labrador CMS