K

Kîstat Lund udstiller i Sisimiuts kulturhus Taseralik fra 18.juli.

K
Udsnit af udstillingsplakaten. Foto: Taseralik
K Udsnit af udstillingsplakaten. Foto: Taseralik K Udsnit af udstillingsplakaten. Foto: Taseralik K Udsnit af udstillingsplakaten. Foto: Taseralik

Taseraliks sommerudstilling er i år med kunstneren Kîstat Lund, der til daglig bor i Narsaq.

Kîstat Lunds værker udstilles fra 18. juli – 15. august. Der er fernisering på søndag den 18. juli kl. 15.00 hvor kunstneren selv er til stede.

Kîstat Lund er en af Grønlands store kunstnere og er kendt for sine udsmykninger af offentlige rum. Både de grønlandske kommuner og Grønlands Selvstyre institutioner benytter i vid udstrækning grønlandske kunstnere til at sætte præg på mødelokaler, aulaer og andre rum, som landets borgere færdes i.

Kîstat har udstiller i mange grønlandske byer samt i udlandet. I Sisimiut kan hendes udsmykning fra 1997 ses i Bygge og Anlægsskolens foyer.

Kîstat Lund har ligeledes illustreret flere børnebøger og deltaget i diverse kunstbøger, som ”Grønlands Kunst” (Kaalund, Bodil. Grønlands Kunst. 1990) og ”Naturen som atelier” (Biilman, Johanne Egede & Lund, Kistat. Atuakkiorfik A/S, 2002), som blev udgivet i samarbejde med Grønlands kulturhus Katuaq.

I 1987 modtog Kistat Grønlands Hjemmestyres Kulturpris og blev i 1997 hædret med Dannebrogsordenen af Dronning Margrethe.

Kîstat Lund har før udstillet i Sisimiut, dog er det den første omfattende udstilling i byen med Kîstats værker.

Powered by Labrador CMS