Kommunalbestyrelse

Justus Hansen forfremmet hos Demokraterne

Demokraternes nye gruppeformand i kommunalbestyrelsen i Kommuneqarfik Sermersooq er Justus Hansen. Partiet fortsætter samarbejdet med IA

s Justus Hansen Demokraterne

- Det gode samarbejde mellem Inuit Ataqatigiit og Demokraterne i kommunalbestyrelsen i Kommuneqarfik Sermersooq fortsætter uændret.

Sådan skriver gruppeformand for Inuit Ataqatigiit, Mille Søvndahl Pedersen, i en pressemeddelelse.

Demokraternes Anda Uldum tiltræder senere fredag som naalakkersuisoq for finanser og råstoffer samt 1. viceformand for Naalakkersuisut og vil derfor søge orlov fra kommunalbestyrelsen i Kommuneqarfik Sermersooq.

Gensyn medPoul Hansen
Det betyder, at Poul Hansen, der er suppleant, kommer ind i kommunalbestyrelsen.

Rokaden betyder samtidig, at Justus Hansen bliver forfremmet til ny gruppeformand for Demokraterne i kommunalbestyrelsen.

- Igennem de seneste år har vi opnået mange gode resultater i samarbejde med Inuit Ataqatigiit, og det vil vi fortsætte med i resten af valgperioden, siger Justus Hansen, som har siddet i kommunalbestyrelsen i seks år, i meddelelsen.

Hos Inuit Ataqatigiit glæder politikerne sig til at gense Poul Hansen, som de arbejde sammen med i forrige valgperiode.

Justus Hansen er desuden medlem af Inatsisartut. Han fik 109 stemmer ved valget den 28. november.

Powered by Labrador CMS