Juridisk røffel til Naalakkersuisut: Ulovligt at beholde støttemidler

Naalakkersuisut får i interne papirer smæk af Landstingets juridiske afdeling for at jonglere med penge, som var afsat til landets aviser

Det var ikke i overensstemmelse med finansloven, når Naalakkersuit afviser at udbetale mediestøtten til de to landsdækkende aviser Sermitsiaq og AG, konkluderer juridisk responsum bestilt af Finansudvalget

Det er i lodret strid med reglerne, når Naalakkersuisut fortsat nægter at udbetale de 2,5 millioner kroner til Mediehuset Sermitsiaq.AG, som et flertal i Inatsisartut har bevilget på finansloven for 2014.

Det vurderer juridisk afdeling i Inatsisartuts Bureau i et internt responsum til landstingets finansudvalg.

- Naalakkersuisut er forpligtet til at anvende midlerne (og at anvende dem fuldt ud), såfremt der findes ansøgere, som lever op til de fastsatte betingelser, konkluderes det.

Vurderingen er særlig belastende for Naalakkersuisut, fordi den kommer fra den juridiske afdeling i Inatsisartut, som regnes for at besidde den højeste ekspertise indenfor grønlandsk forvaltningsret.

Tilmed står afdelingen ikke alene med konklusionen, der ligner avis-chikane. AG har tidligere citeret førende, danske eksperter for, at Formandens Departement har begået magtfordrejning i sagen.

Hertil kommer, at et enigt finansudvalg er usædvanlig klar i mælet i deres kritik af det tidligere Naalakkersuisuts håndtering af sagen. Det afslører korrespondancer mellem finansudvalget og flere departementer, som AG har fået kendskab til.

Du kan læse den opsigtsvækkende historie i ugens AG, der netop er kommet på gaden eller købe e-avisen nedenfor

Powered by Labrador CMS