advent

Julemarked i Narsaq

Julen i Narsaq blev lørdag skudt i gang med det årlige julemarked i idrætshallen

Som julemand er det en erhvervsrisiko at blive taget ved skæget, hvilket “Santa Pavia” Egede må sande.

Igen i år løb julemarkedet af stablen i Narsaq. Og igen i år var det 'Santa Pavia' Egede, der var julemand.

Udover de forskellige boder, hvor byens husflidsproducenter og handlende tilbød deres varer, underholdt fritidsundervisningens elever med sang og guitarspil under ledelse af Oleeraq Nielsen.

Der var også tegnekonkurrence for børnene. Og til sidst var der juletræsdans for alle, med efterfølgende uddeling af æbler til børnene.

Byens indbyggere benyttede flittigt det gode frostklare vejr til en eftermiddagstur ned til idrætshallen, hvor de købte lidt ind og nød underholdningen.

Julemarkedet var i år arrangeret af ungdomsklubben Qaqqavaarsuq og Idrætshalleni fællesskab

Powered by Labrador CMS