Jordskælv blev målt til 4,9

Borgere i Atammik, Napasoq, Maniitsoq, Nuuk og Kangerlussuaq kunne i går aftes mærke rystelserne fra jordskælvet

Offentliggjort

GEUS kunne i går klokken 20.49 måle et jordkælv af styrke 4,9 nær Atammik.

Jordskælvets centrum befinder sig 25 km fra Atammik, 65 km fra Manitsoq og 94 km fra Nuuk.

Flere borgere i byerne og bygderne har blandt andet på facebook skrevet, at det har mærket skælvet.

- Det ses klart og tydeligt på alle vore stationer, så det undrer ikke, at det har kunnet mærkes, siger seismolog og seniorforsker fra GEUS Trine Dahl-Jensen.

Trine Dahl-Jensen forklarer, at det ikke er et usædvanligt kraftigt jordskælv på verdensplan, men at det kun sker med års mellemrum i Grønland.

- Vi ser løbende masser af den styrke rundt omkring på kloden, men for grønlandske forhold er det bestemt i den høje ende, forklarer hun.

Således var der i 2001 et jordskælv ved Maniitsoq, der var lidt kraftigere. Tidligere er også Disko-området blevet ramt af en sværm af jordskælv, hvoraf enkelt var ret kraftige. Og også Thule-området har oplevet et kraftigere jordskælv.

GEUS vil gerne samle oplysninger om, hvordan folk oplevede jordskælvet og beder derfor om, at man indberetter på et skema på deres hjemmeside.

Powered by Labrador CMS